Annonce:
Annonce:

- De har fejlet fuldstændig

FC København gjorde ret i at fyre Jess Thorup, men tilbage står billedet af et forfærdeligt samarbejde mellem Thorup og sportsdirektør Peter Christiansen, mener Ekstra Bladets sportschef, Michel Wikkelsø Davidsen

FCK har fyret deres træner, og ét spørgsmål står tilbage: Hvorfor? Ekstra Bladets sportschef forklarer

Thorup fyret: Kæmpe bombe i dansk fodbold.
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

HAN VANDT SUPERLIGAEN for fire måneder siden og kvalificerede FC København til Champions League for mindre end en måned siden.

Nu er Jess Thorup fyret som cheftræner, og det er den rigtige beslutning. Det er endda mindst en uge for sent. Men lad nu det ligge.

Jess Thorup har begået sine fejl – mange af dem, hvis I spørger mig. Og en af de mest undervurderede af dem er, at han i bedste fald ikke har krævet nok indflydelse på FC Københavns transferstrategi – i værste fald har han totalt har misforstået, hvilke spillere hans hold havde brug for.

NÅR JESS THORUPS FCK-hold i sidste sæson leverede de allerbedste præstationer, var det med preshidsige og pasningssikre spillere på positionerne fra midtbanen og frem.

Peter Christiansen til pressemøde i Parken. Foto: Henning Hjorth
Peter Christiansen til pressemøde i Parken. Foto: Henning Hjorth
 

Annonce:

I de kampe – og der var få af slagsen, skulle jeg hilse at sige - fornemmede man, at der var en stil. At modstanderne ikke skulle have tid på bolden, og at det angribende FCK skulle kombinere hurtigt i små rum.

Da det blev sommer, og transfervinduet åbnede, havde sportsdirektør Peter Christiansen alligevel udelukkende skrevet det ene ord ’kvalitet’ med store bogstaver på sin dosmerseddel. Det virkede uvigtigt at definere spillertyper, der skulle passe ind i og udvikle et ønsket system eller spillefilosofi, som man ellers ser i de bedst præsterende klubber.

NEJ, DET SKULLE bare være kvalitetsspillere, og der spurgt på alle typer af spillere fra Cyriel Dessers, der også var med sportsdirektøren og cheftræneren i Tivoli, til Marcus Ingvartsen og Christian Gytkjær, inden Andreas Cornelius pludselig blev hentet hjem.

En virkelig god spiller, men samtidig et ekstremt skift fra vævre Pep Biel til store Cornelius. Du finder ikke mere forskellige spillertyper.

Jess Thorup og Peter Christiansen inde Thorups sidste FCK-kamp. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Jess Thorup og Peter Christiansen inde Thorups sidste FCK-kamp. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Det afslørede, at klubben fuldstændig har fejlet med at definere og forfølge en stil. Der har ikke været nogen retning, og det er lige så meget Peter Christiansens ansvar, som det er Jess Thorups.

DEN RETNING BURDE defineres fra oven og gennemsyre alt fra spillerindkøb over træningsøvelser til ungdomsholdenes udviklingsfokus. Og det tegner billedet af et forfærdeligt samarbejde mellem sportsdirektøren og cheftræneren.

Se bare på transfervinduet i januar. Sportsdirektør Peter Christiansen hentede foruden succeserne Denis Vavro og Viktor Claesson også Akinkunmi Amoo, Paul Mukairu, Mamoudou Karamoko, Nicolai Jørgensen og Khouma Babacar.

Cheftræner Jess Thorup takkede for de sidste fem spillere ved primært at lade dem sidde på bænken - oftest var flere af dem slet ikke i kamptruppen.

SÅ ER NOGET altså gået helt skævt i samarbejdet mellem sportsdirektør og cheftræner på transferfronten.

Annonce:

Når jeg alligevel mener, at det er helt rigtigt, at pilen i første omgang har peget på Jess Thorup, er det, fordi han skabte et hold, der aldrig var til at stole på. Og det er hans ansvar.

FC Københavns ledelse – om det så er bestyrelsen eller sportsdirektør Peter Christiansen, der har trykket på knappen – kunne uden at blinke bruge sæsonstarten som alibi for fyringen. Seks nederlag i 10 kampe er under al kritik i en klub af FCK’s størrelse i Superligaen.

MEN GÅR MAN et spadestik dybere, som Jess Thorup selv yndede at sige i sine sværeste perioder, ligger ligene også begravet lige under overfladen.

Jacob Neestrup er ny træner efter Jess Thorup i FCK. Foto: Henning Hjorth
Jacob Neestrup er ny træner efter Jess Thorup i FCK. Foto: Henning Hjorth
 

Jess Thorups FC København-hold har nemlig ret beset kun imponeret på det spillemæssige plan i meget få og meget korte perioder. Den mest dominerende periode i efteråret 2021, inden Carlos Zeca blev skadet.

Annonce:

Det er slet ikke nok, når FCK-ledelsen både ved fyringen af Ståle Solbakken samt ansættelserne af cheftræner Jess Thorup og sportsdirektør Peter Christiansen mere end indikerede, at FC København skulle måles på mere end bare resultater.

OG MENS resultaterne var godkendte i sidste sæson – selvom jeg stadig mener, at det var et mesterskab, FC Midtjylland tabte – har hverken det spillemæssige udtryk eller pointhøsten været acceptabel for FC København i denne sæson.

FCK har ikke bare det dyreste hold, men også de bedste spillere på nærmest samtlige positioner, vil jeg påstå.

Når summen af at have de 11 dygtigste spillere på banen i langt de fleste kampe alligevel ikke har vist sig større end 11 spillere fra Horsens, Viborg, Randers, FC Nordsjælland og OB, er det trænerens ansvar.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Løvernes nye konge: Temperament, taktik og verbale tæsk

FCK-trup fik ingen besked om Thorup-fyring

Spillere reagerer på Thorup-fyring: Tak for alt

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: