Delaneys afløser: FCK henter EM-spiller

Samtidig har Thomas Delaney fået lov at kigge efter en ny klub

Jan Gregus, der her ses i en duel mod Cesc Fabregas, har skrevet en fireåirg aftale med FCK. (Foto: AP)
Jan Gregus, der her ses i en duel mod Cesc Fabregas, har skrevet en fireåirg aftale med FCK. (Foto: AP)

FC København fortsætter oprustningen frem mod den kommende sæson.

De danske mestre har netop sikret sig den slovakiske EM-spiller, Jan Gregus. Han er blevet købt fri af sin klub FK Jablonec, som FCK røg ud af Europa League kvalifikationen til i sidste sæson. Jan Gregus scorede i øvrigt et frisparksmål i kampen i Parken, hvor FK Jablonec vandt 3-2.

Jan Gregus, der for tiden er med landsholdet til EM i Frankrig, har fået en fireårig kontrakt, tiltræder først, når EM er forbi for Slovakiets vedkommende. Han har dog ikke fået spilletid for Slovakiet ved EM.

Delaney afsøger markedet
Jan Gregus ligner den oplagte afløser for Thomas Delaney.

FC København har gennem længere tid forsøgt at få anføreren til at forlænge den aftale, der udløber næste sommer. Det er ikke lykkedes. Derfor har FCK nu givet Thomas Delaney mulighed for at afsøge markedet.

- Thomas har meddelt os, at han har et ønske om at prøve talentet af i udlandet, og det ønske har vi stor respekt og forståelse for i klubben, som han har repræsenteret så flot gennem mange år.

- Derfor har vi givet ham og hans rådgivere lov til at afsøge muligheden for at finde en ny klub, der både kan opfylde hans ambitioner og FCK’s krav til en transfer. Vi forventer og håber, at det lykkes, ikke mindst for Thomas, men hvis ikke, er han naturligvis fortsat velkommen hos os og fortsætter i F.C. København på lige fod med sine holdkammerater i den kommende sæson.

- Vi ved, at Thomas er en loyal klubmand og topprofessionel, så det ser vi ingen problemer i. Men da vi ikke kan være sikre på, om Thomas er til rådighed i de meget vigtige kampe, der ligger foran os, har vi selvfølgelig også ageret ved at hente Jan Gregus, der skal sikre, at vi er konkurrencedygtige i forhold til de kommende opgaver uanset udfaldet af situationen med Thomas, siger direktør Anders Hørsholt til klubbens hjemmeside.

Giver os nye muligheder
Cheftræner Ståle Solbakken er begejstret for at få tilgang af den slovakiske landsholdsspiller.

- Han er en spiller, der gjorde et rigtigt stærkt førstehåndsindtryk, da vi mødte FK Jablonec i sidste sæson, hvor han desværre var en afgørende faktor i, at vi røg ud. Vi har siden fulgt ham tæt, og her har han bekræftet, at han er en dygtig spiller.

- Det er ikke tilfældigt, at han er en del af det slovakiske EM-hold. Han er teknisk stærk, han har et rigtigt godt drev med bolden, et stærkt skud, og så fylder han godt defensivt med sin gode størrelse.

- Vi tror meget på, at han kan bidrage med nogle af de ting, vi mangler på holdet, især hvis Thomas Delaney forsvinder, og han vil give os nogle nye muligheder i spillet, fordi han er en anden type, end dem vi har nu. Vi glæder os til at få ham ind som en del af truppen, siger manager Ståle Solbakken.

Jan Gregus ser frem til de nye udfordringer hos de danske mestre:

- Lige nu bruger jeg al min energi på at hjælpe Slovakiet ved EM, men efter det, så ser jeg virkelig frem til at blive en del af F.C. København. Jeg fik et rigtigt godt indtryk af klubben, da vi spillede i Europa League og siden har mine samtaler med ledelsen bekræftet, at det er en stor og ambitiøs klub.

- Jeg ser frem til at bidrage alt hvad jeg kan og til at opnå de store målsætninger om mesterskaber og europæisk fodbold. Jeg glæder mig rigtigt meget til at møde mine nye holdkammerater og fansene og er meget glad for, at jeg har fået muligheden for at tage det her skridt i min karriere til så stor en klub som FCK, siger Jan Gregus.

FCK-truppen starter træningen frem mod den nye sæson mandag. Thomas Delaney, Peter Ankersen, William Kvist og Mathias Zanka Jørgensen har fået forlænget ferien, fordi de var med landsholdet i Japan.

Mens det meste af truppen starter træningen mandag den 20. juni, så er Thomas Delaneys ferie, ligesom de øvrige landsholdsspilleres, forlænget på grund af landsholdsopgaver i juni. Derfor støder han efter planen først til truppen den 25. juni.

Se også: Zanka udfordrer FCK: Jeg vil til udlandet igen

Nicolai Jørgensen sparkede pokal og mesterskab til FC København, der har taget sig godt betalt af Feyenoord for angriberen. Foto: Samy Khabthani Gonzales. FC København - 17. jun. 2016 - kl. 18:14 Så meget scorer FCK på sin topscorer

  Nicolai Jørgensen ser frem til nye udfordringer i det hollandske. (Foto: Feyenoord.nl) Holland - 17. jun. 2016 - kl. 15:12 Nicolai Jørgensen: FCK har givet mig fundamentet

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere