Annonce:
Annonce:

Derfor gik Delaney-handel i vasken

FC København forhandlede om Thomas Delaney til det sidste, men for nu var de danske mestre ikke villige til at lægge de nødvendige penge på bordet

Thomas Delaney ender ikke i FCK i dette vindue, men muligheden er der igen til sommer. Foto: Lars Poulsen
Thomas Delaney ender ikke i FCK i dette vindue, men muligheden er der igen til sommer. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Money, money, money.

Det var FC København-fansenes våde drøm at se Thomas Delaney tilbage i FCK nu. Men mandag aften blev det officielt, at Hoffenheim har hentet den danske landsholdsspiller på en lejeaftale.

Men hvorfor endte det sådan?

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger handlede det først og fremmest om det åbenlyse - pengene.

For selvom den 31-årige midtbanespiller ser sig selv tilbage i sin hjerteklub, så var det økonomien, der i sidste ende gjorde udfaldet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Thomas Delaney ventes snart at blive officielt præsenteret i tyske Hoffenheim på en lejeaftale. Foto: Lars Poulsen
Thomas Delaney ventes snart at blive officielt præsenteret i tyske Hoffenheim på en lejeaftale. Foto: Lars Poulsen
 

Desperate tyskere
Her kom FC København til kort.

Det skyldes ikke, at de danske mestre ikke havde pengene til eksempelvis at kunne tilbyde en lejeaftale, som Hoffenheim gjorde. Det handlede i stedet om, hvad københavnerne var villige til at smide på bordet.

Annonce:

Her var den tyske Bundesliga-klub nemlig klar til at lægge langt mere i posen for en spiller, som de desperat har brug for det næste halve år.

På nuværende tidspunkt kæmper Hoffenheim nemlig med at holde afstand til nedrykningsstregen, hvor de i skrivende stund blot er tre point fra at være på den forkerte side.

Samtidig er tyskerne tyndt besatte på midtbanen, hvor profilen Grischa Prömel er langtidsskadet, ligesom flere andre midtbanespillere også døjer med skadesproblemer.

Thomas Delaney har flere gange gjort det klart, at han en dag vender tilbage til FCK. Foto: Lars Poulsen
Thomas Delaney har flere gange gjort det klart, at han en dag vender tilbage til FCK. Foto: Lars Poulsen
 

Den situation står FC København ikke i.

De råder stadig over spillere som William Clem, Lukas Lerager og Marko Stamenic, ligesom også Rasmus Falk har gjort sig som defensiv midtbanespiller.

En lejeaftale var samtidig også fordelagtig for Delaney, da det betyder, at han det næste halve år fortsat kommer til at beholde sin store Sevilla-løn, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger ligger på små 20 millioner kroner om året efter skat.

Dermed ligger der ti gode millioner og venter på den danske stjerne frem mod sommer.

Annonce:

Linjen stadig varm
Som Ekstra Bladet løbende har berettet om de seneste måneder, så har et køb af Thomas Delaney også været i spil i FCK. Men her har Sevilla forlangt en sum på omkring 25 millioner - et beløb, FCK ikke har været villige til at betale.

Samtidig ville danskeren også skulle tage til takke med en årsløn på omkring 12 millioner før skat i den danske hovedstad. Og selvom det vil gøre ham lønførende, så er det et langt lavere lønniveau i et land med et højt skattetryk.

FC København-fansene skal væbne sig en smule med tålmodighed, før de får dette syn at se igen. Foto: Lars Poulsen
FC København-fansene skal væbne sig en smule med tålmodighed, før de får dette syn at se igen. Foto: Lars Poulsen
 

Den 31-årige dansker har nemlig ikke været længe nok i udlandet til, at han kan komme på den fordelagtige forskerordning.

Men FCK-fansene skal ikke opgive håbet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Delaneys skifte til Hoffenheim således ikke ændret på den varme linje mellem spilleren og FCK. Til sommer er chancen der igen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: