Droppet til Brøndby-brag: ’Det jo ligegyldigt, at man render rundt her’

Det plejer at være reservemålmanden, der står i FCK's pokalkampe, men Ståle Solbakken bryder med det princip og lader til Stephan Andersens store skuffelse Robin Olsen vogte målet mod Brøndby

FCK-keeper Stephan Andersen (tv.) fer skuffet over, at han ikke får lov at stå i søndagens pokalkamp mod Brøndby. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
FCK-keeper Stephan Andersen (tv.) fer skuffet over, at han ikke får lov at stå i søndagens pokalkamp mod Brøndby. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Man har et standpunkt, til man taget et nyt.

Det gælder også socialdemokraten Ståle Solbakken, som forud for søndagens pokalbrag mod Brøndby bryder med et af sine faste principper.

I de seneste sæsoner har pokalturneringen været reservemålmandens turnering.

Som FCK-manageren sagde forud for finalen sidste år: ’Sådan er det altid i FC København. Det er andenmålmanden, der står igennem hele turneringen, så længe han er klar til det’.

Men sådan bliver det ikke i år.

Sidste sæsons pokalfighter, Stephan Andersen, må tage plads på bænken i Parken. I stedet spiller det normale førstevalg, Robin Olsen, mod ærkerivalen.

- Det kunne godt se sådan ud. Jeg tror, at han (Ståle Solbakken, red.) har lavet om på det. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det, sagde Stephan Andersen til Ekstra Bladet efter fredagens træning.

Der havde han fortsat ikke fået den officielle bekræftelse på sin mistanke, men Solbakken sagde senere til Ekstra Bladet, at Robin Olsen stater.

- Hvordan jeg har det med det? Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var skuffet. Hvis ikke man kan få lov at spille en pokalkamp, så er det jo lidt ligegyldigt, at man render rundt her altså.

- Men det er ikke mit valg. Det er trænerens valg, og jeg må acceptere, hvis det bliver udfaldet, sagde Stephan Andersen, der i sidste sæsons finale mod Brøndby storspillede og blev valgt som pokalfighter.

Stephan Andersen blev valgt som pokalfighter efter sidste sæsons finale mod Brøndby. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Stephan Andersen blev valgt som pokalfighter efter sidste sæsons finale mod Brøndby. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

- Jeg mener ikke, at jeg har spillet mig af på nogen måde. Nu spillede jeg også en af de tre kampe nede i Dubai og holdt nullet og synes selv, at jeg var med til at stabilisere forsvaret efter en rigtig sløj første kamp, hvor vi taber 0-5.

- Jeg synes ikke, at han har haft nogen grund til ikke at sætte mig ind, men igen: Det er hans valg. Vil du have yderligere forklaring, må du spørge ham, sagde den 36-årige FCK-reserve.

Ifølge Ståle Solbakken er forklaringen, at den udsatte pokalkamp mod Brøndby er forårets første:

- Vi har haft en lang opstart op mod den kamp, så det er lidt anderledes nu. Det bliver Robin, der står.

- Stephan Andersen siger, at han vil være skuffet, hvis ikke han står. Forstår du det?

- Jeg tror, at han har vidst det i mange måneder. Sådan er det, sagde Ståle Solbakken, der stiller op i stærkeste opstilling mod Brøndby.

Pokalturneringen er FCK's vej til europæisk fodbold i næste sæson, og også derfor bryder Solbakken med sit princip.

Nordmanden må se bort fra de skadede Federico Santander og Erik Johansson, men ellers er hele A-kæden med i Parken.

Og Stephan Andersen må se på fra bænken, selv om det egentlig er hans turnering.

Den stærke FCK-reserve var helt afgørende i sidste sæsons finale. Gense den pragtredning, der forhindrede Brøndby i at komme foran:

Se også: Superligaens rekord-salg: Her er hans kæmpe-løn

Sport og Spil Overscoringer og kæmpehandler: Her er Superligaens 13 bedste nyindkøb

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen