Efter FCK-øretæve: Det kan vi bruge returkampen til

- Realistisk er vi ude af Europa, hvis vi skal videre i Europa, skal der leveres et mirakel på niveau med EM-guldet i 1992, erkender Viktor Fischer

PARKEN (Ekstra Bladet): Viktor Fischer scorede mod Atlético Madrid for anden gang i sin blot tredje optræden i FCK-trøjen.

Landsholdsspilleren har personligt fået en blændende start, selv om det spillemæssige stadig halter en del for FCK-mandskabet.

Fischer viste initiativ, energi og udfordrede den stærke Madrid-defensiv. Han kunne ikke beklage sig over 1-4 nederlaget til stjernerne fra Atlético Madrid, hvor klasseforskellen i sandhed blev udstillet i perioder.

Nu venter en ’ligegyldig’ returkamp på torsdag i Madrid. Men på trods af, at FCK reelt er ude, mener FCK-profilen, at returkampen er værdifuld, når det handler om at få spillet FCK-mandskabet sammen her i foråret.

- Det er i den slags store kampe mod dygtige mandskaber, man lærer mest som hold. Derfor handler det for os om at lære af den udfordring, der venter i Madrid. Vi skal på en gang nyde det, men samtidig tænke på, at de erfaringer, vi får i sådan en kamp, kan gøre holdet bedre på sigt, forklarer Viktor Fischer.

Han erkender, at de europæiske drømme næsten er begravet efter Atléticos opvisning i Parken.

- Realistisk er vi færdige i Europa. Vi skal levere dansk fodbolds største sensation siden 1992 (EM-titlen), hvis vi skal videre i Europa, forklarer Viktor Fischer, der efter pokalexit for et par uger siden til Brøndby erkender, at fokus nu er rettet mod Superligaen. 

Siden Fischer vendte hjem til Danmark for tre uger siden, har han fået masser af spilletid, men i den her periode er det også vigtigt at dosere spilleminutterne, fordi han kommer fra et ophold i Mainz, hvor spilletiden var sparsom.

Tænker på fysikken
- Det er klogt at tænke på fysikken og ikke lade sig rive med af den gode stemning. Det er vigtigt for mig at have hovedet med i den her periode, forklarer Viktor Fischer, der ikke så Atléticos sidste to mål. Han var gået i omklædningsrummet.

Nu venter næste udfordring søndag, hvor FC København skal møde Fischers tidligere klub, FC Midtjylland, på udebane.

- Jeg har ikke noget forhold til FC Midtjylland. Jeg har aldrig spillet på førsteholdet. De to år, jeg var i klubben, var det på akademiet, forklarer Viktor Fischer.

Ståle Solbakken var langt fra tilfreds med sine spilleres præstation mod Atlético Madrid. Foto: Lars Poulsen/ritzau Scanpix Europa League - 15. feb. 2018 - kl. 23:54 Ståle rystet over utilgivelige fejl: 'Vi står og snorksover'

Se også: Slagtet i Parken: FCK udspillet af de spanske stjerner

59 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere