Efter K-politikers 'abe'-kommentar: Nu svarer FCK igen

Den konservative politiker Heidi Milos kommentar om FC Københavns Mathias Zanka Jørgensen har nu fået klubben til at svare igen

Det er ikke første gang, at Zanka har været udsat for sådanne kommentarer. I videoklippet kan du se, hvordan han reagerede sidst

FC København svarer nu igen efter den konservative næstformand i Horsens vælgerforening, Heidi Milo, mandag valgte at skrive en yderst kontroversiel kommentar på Facebook-siden 'FCK – Byens Stolthed'.

Efter FCK-fangruppen havde delt en Ekstra Bladet-artikel om Mathias Zanka Jørgensen, der ærgrede sig over Brøndby-supporternes derby-boykot, valgte den konservative politiker at skrive denne kontroversielle bemærkning i opslagets kommentarfelt:

- Hvem kan tage den abe seriøst? skriver Heidi Milo afsluttet med en abe-emoji.

En opsigtsvækkende udtalelse, der nu har fået FC København til tasterne med et modsvar til Heidi Milo. På deres Twitter-profil skriver klubben:

- Bemærkningen, der kalder @Mzanka "abe" fra en lokalpolitiker er på alle måder uanstændig, ansvarsløs og tåbelig. Desværre er det ikke første gang, vi oplever den slags. Vi håber det snart er sidste gang.

Læs Mathias Zanka Jørgensens egen kommentar til Heidi Milos udtalelse her:

Mathias Zanka Jørgensen lægger ikke skjul på, at han finder politikerens udfald åndssvagt. Foto: Tariq Mikkel Khan FC København - 13. feb. 2017 - kl. 19:00 Zanka: En åndssvag og uansvarlig kommentar

Ekstra Bladet har været i kontakt med den konservative næstformand i Horsens for at få en forklaring på kommentaren. Og ifølge Heidi Milo selv er kritikken helt uberettiget:

- Jeg sidder bare og tænker: 'hold da op, hvor er folk nærtagende'. Det er intern fodboldsnak, og jeg kan stå inde for alt, hvad jeg har skrevet. Jeg kan ikke fordrage Zanka, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Over for Ekstra Bladet fortalte Heidi Milo desuden, at man som politiker også har ret til privatliv.

Men den konservative politiker har dog efterfølgende måttet sande, at kommentaren alligevel ikke kunne forsvares over for partiet... Milo er nemlig nu fortid i De Konservative, fortæller partiets gruppeformand, Mette Abildgaard, til Ekstra Bladet.

- Heidi Milo har for kort tid siden meldt sig ud af De Konservative, og hun er derfor ikke længere medlem af partiet, siger Mette Abildgaard.

Foto: Screendump fra Facebook.
Foto: Screendump fra Facebook.
 

Følg sagen her:

En Ekstra-Bladet artikel med Mathias 'Zanka' Jørgensen har fået den konservative politiker, Heidi Milo, til tasterne. Dansk politik - 13. feb. 2017 - kl. 18:36 Konservativ politiker om Zanka: - Hvem kan tage den abe seriøst?

Se også: Konservativ-politiker kalder Zanka for 'abe': Her er formandens svar

Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere