Ejer en del af Superliga-modstander: - Ikke et problem

- Da Andreas Bjelland ikke har en bestemmende aktiepost i Lyngby giver det ikke problemer, han samtidig spiller i FCK, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen

Til dagligt bærer Andreas Bjelland den hvide FCK-trøje, men han har også en interesse i Lyngby. Foto: Jens Dresling
Til dagligt bærer Andreas Bjelland den hvide FCK-trøje, men han har også en interesse i Lyngby. Foto: Jens Dresling

Da Lyngby for halvandet år siden, var tæt på konkurs, trådte Andreas Bjelland til.

Sammen med en stor gruppe ’Lyngby-venner’ smed den nuværende FCK’er penge i projektet, og klubben overlevede.

Nu er den oven i købet røget op, og Bjelland står i den kommende sæson til at møde den klub, som han er medejer af.

Men der er ikke tale om en interessekonflikt, når han for FCK skal spille mod Lyngby.

Det fastslår Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, over for Ekstra Bladet.

- Der er ingen regler, vi kan tage i anvendelse i den her situation, fordi Andreas Bjelland ikke har en bestemmende aktiepost i Lyngby. Derfor giver det os ikke anledning til at gøre noget ved sagen, siger Claus Thomsen og fortsætter:

- Vi skal til gengæld være glade for, når spillere engagerer sig i de klubber, som har udviklet dem.

Beskeden investering
I FC København har man heller ikke tænkt sig at gøre alverden ved Andreas Bjellands beskedne ejerskab i Lyngby.

- Vi drøftede det kuriosum, allerede da Andreas kom til klubben, og vi ser ikke noget problem i det, og vi er afklarede omkring det internt. Andreas er først og fremmest FCK-spiller, og der er ikke en interessekonflikt her, som vi ser det.

- Og mon ikke Andreas har større økonomiske interesser i FCK, siger Jes Mortensen, kommunikationschef i FC København.

Birger Jørgensen, der er sportschef i Lyngby, slår fast, at klubben ikke ser de store problemer i ejerskabet, selv om Bjelland optræder for FC København.

- Andreas Bjelland har foretaget en beskeden investering i Lyngby. Hvis det er et problem, skal vi nok få løst det i god ro og orden, siger Birger Jørgensen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger investerede Andreas Bjelland et beskedent beløb på 200.000 kr. i Lyngby, da klubben i vinteren 2018 var på konkursens rand.

Det er slut med lørdagskampe i Superligaen. Foto: Thomas Rasmussen/Ritzau Scanpix Superligaen - 18. jun. 2019 - kl. 12:19 Stor Superliga-ændring afsløret
Michel Platini vinker til nogle fans ved en kamp mellem Juventus og Torino. Foto: Alessandro Di Marco/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 18. jun. 2019 - kl. 10:23 VM-skandale: Platini hentet af politiet i bestikkelsessag
Sport og Spil Store klubber står i kø: Vild interesse for de unge danskere

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere