Endnu en FCK-diskussion i Parken: Forsøgte 'at stjæle' straffespark

Tilbagevendte Viktor Fischer ville meget gerne på måltavlen mod Vejle og mente, at han skulle sparke, da FCK i slutningen af 1. halvleg fik tilkendte et straffespark. Det er dog topscorer Robert Skovs opgave, og han scorede sikkert i pligtsejren

Highlights: Skov og Wind blæste boldene i kassen i FCK-sejr. Video: Discovery.

PARKEN (Ekstra Bladet): Ståle Solbakken skal vist havde forklaret sine spillere, hvem der er straffesparksskytte i FC København…

For man fornemmer, at der ikke altid er helt enighed om det i hovedstaden, hvor Superliga-topscorer Robert Skov søndag eftermiddag igen måtte kæmpe lidt ekstra for at få lov at udføre sit arbejde fra straffesparkspletten.

I forårspremieren mod OB var det Pieros Sotiriou, der forsøgte at snuppe sparket, mod Vejle var det tilbagevendte Viktor Fischer.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

I 1. halvlegs sidste minut ved stillingen 1-0 til FCK ville han meget gerne sparke, men tabte diskussionen.

’Robert Skov, Robert Skov’, blev der råbt fra tribunerne, og muligvis også fra FCK-bænken.

Manden med Superligaens bedste sparketeknik tog da i sidste ende også sparket og var sikkerheden selv.

Det var det 'dramatiske højdepunkt' på en ellers rolig eftermiddag i Parken, hvor FCK hentede en pligtsejr på 2-0 over bundholdet og dermed lagde fornyet pres på FC Midtjylland i guldduellen.

Straffesparksbøvl i FCK

6. spillerunde: AGF-FCK  1-1

Viktor Fischer ville ikke sparke, da FCK i 8. minut fik straffespark mod AGF. I stedet overlod han ansvaret til Kenan Kodro, der brændte.

- Der findes ingen undskyldninger for ikke at tage straffesparket, sagde Ståle Solbakken, og Fischer gav ham ret: - Jeg skulle have sparket.

21. spillerunde: FCK-OB 6-1

Pieros Sotiriou mente, at han skulle sparke, da FCK i forårspremieren mod OB fik straffespark ved stillingen 5-1. Men Skov fik fravristet ham bolden og fik sit hattrick.

Solbakken nedtonede episoden. Han kaldte det kulturelt clash og forklarede det med ’Sotirious brændende ønske om at score’.

24. spillerunde: FCK-Vejle 2-0

Viktor Fischer lagde bolden til rette på pletten, men luskede uden for feltet, da Solbakken fra bænken fik fortalt ham, at det var en opgave for Skov.

Topscoreren scorede sikkert, og Fischer accepterede 'kaldet': - Det er helt fair, at Robert sparker. Han er bombesikker og har en topsparketeknik.

Jonas Wind bragte FCK foran allerede i 11. minut, efter Allan Sousa ellers havde haft chancen for at give Vejle en chokføring.

Men brasilianeren missede, og få minutter senere var Superligaens jumbohold bagud, da Peter Ankersen lagde en bold ind i det bagerste område af feltet.

Her fik Wind lov til at stå fri, og han tæmmede bolden og huggede den fladt forbi Pavol Bajza i Vejle-målet.

Unge Jonas Wind sendte bolden i kassen til 1-0 for københavnerne. Video: Discovery.

Jonas Wind kom på tavlen til 1-0. Foto: Lars Poulsen
Jonas Wind kom på tavlen til 1-0. Foto: Lars Poulsen
 

Man skulle ellers mene, at vejlenserne var advaret. For minuttet forinden havde Ankersen lagt en flad bold ind til Wind.

Bajza fik reddet med besvær, men kunne ikke gøre meget, da den unge FCK-angriber fik sin anden mulighed.

Vejle havde især i starten af opgøret svært ved at dæmme op for Ankersen og Skov, der konstant kom stormende op ad FCK’s højre flanke.

Det var da også fra Ankersens højre fod, at oplægget til næste store chance kom. I 25. minut lagde landsholdsreserven bolden ind til Dame N’Doye, der hårdt presset sendte bolden over mål.

Tilbagevendte Viktor Fischer så tilskuerne ikke meget til, men han tvang Bajza til at lave en fin fodparade, da han i 28. minut strøg igennem i venstresiden.

Trafikken var ensrettet i Parken i 1. halvleg, men der var langtfra tale om et chanceorgie, og Vejle var tæt på at kunne gå til pause bagud med en.

Men i halvlegens sidste minut begik Tobias Mølgaard et tåbeligt straffespark, da han i feltets udkant slog til bolden med armen.

Viktor Fischer mente, at han skulle tage og lagde bolden til rette på pletten, inden holdkammeraterne fik fortalt ham, at den slags nu er en opgave for Robert Skov.

Superligaens topscorer fik lov at sparke og hamrede bolden sikkert ind.

Robet Skov scorede nok engang på straffespark. Foto: Lars Poulsen
Robet Skov scorede nok engang på straffespark. Foto: Lars Poulsen
 

Viktor Fischer var tæt på at få sin scoring kort efter pausen, men Bajza reddede FCK’erens langskud.

Københavnerne dominerede også i 2. halvleg, men Vejle fik tilspillet sig flere chancer mod et FCK-hold, der begyndte at sjuske.

Jesse Joronen måtte pludselig i aktion et par gange, og vejlenserne var ganske tæt på at få bragt spænding ind i opgøret til sidst.

Det endte dog med en 2-0-sejr til FC København, der dermed udbyggede forspringet til FC Midtjylland til fire point.

Midtjyderne har mulighed for at svare igen mandag aften, når de i Herning møder FC Nordsjælland.

Foto: Lars Poulsen Foto Her er de bedste billeder fra weekendens runde i Superligaen

Ramos og Messi i en hård duel. Foto: Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 3. mar. 2019 - kl. 17:07 Barca-spiller: Ramos slog Messi til blods

Se også: DBU har ramt bunden: Sponsorflugt skal stoppes

Komikeren Mick Øgendahl (tv.) og kokken Claus Meyer (th.) er en del af Superliga-projektet i Nykøbing FC. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Komiker og kok drømmer om Superligaen: - Vi håber, at der triller lidt magi i vores retning

For Jonas Kamper udløste faderens pludselig død en sorg, som han skulle have været bedre til at udtrykke. Nu udgiver hans søster en bog, hvor hans følelser er gengivet. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Fodboldstjerne mistede far: Det skal være okay at sørge

1 af 14 Foto: Lars Poulsen
2 af 14 Foto: Lars Poulsen
3 af 14 Foto: Lars Poulsen
4 af 14 Foto: Lars Poulsen
5 af 14 Foto: Lars Poulsen
6 af 14 Foto: Lars Poulsen
7 af 14 Foto: Lars Poulsen
8 af 14 Foto: Lars Poulsen
9 af 14 Foto: Lars Poulsen
10 af 14 Foto: Lars Poulsen
11 af 14 Foto: Lars Poulsen
12 af 14 Foto: Lars Poulsen
13 af 14 Foto: Lars Poulsen
14 af 14 Viktor Fischer gjorde comeback og var ivrig efter at få scoret. Foto: Lars Poulsen
109 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere