Fulde fans og dyrt udstyr er bare ikke en god kombination.
Det fik TV 2 at mærke op til kampen i Parken, da fans smadrede et tv-holds udstyr.
Det fortæller chefredaktør på TV 2 News, Jakob Vissing, til B.T.
- De løb hen til dem og smadrede kameraet og stjal en mikrofon. Vi er lige i gang med at efterforske og finde ud af præcis, hvad der skete. Og tage hånd om de mennesker, der var involveret i det, fortæller han.
Vissing forsikrer om, at personalet er okay, men de er rystede.
Den voldelige hændelse kom selvfølgelig bag på TV 2 News-chefen.
- Vi var overraskede over, at det udviklede sig i den retning, for det virkede jo til at være en festaften for FCK. Det overraskede os, at det kom til det. Efterfølgende er vi selvfølgelig mere forsigtige. Så det kom bag på os, lyder det fra Jakob Vissing.
Du kan følge Ekstra Bladets livedækning af Superligaens sidste spillerunde her.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Tredje afsnit af Ekstra Bladets podcast 'Blodbold' er ude. Hør, hvordan FIFA blev en grisk mafiabande, herunder eller i din podcast-app: