FC København forlænger med norsk landsholdsback

Den norske landsholdsback Tom Høgli har torsdag bundet sig til FC København frem til sommeren 2017

Tom Høgli forlænger sin kontrakt til sommeren 2017. Det skriver FCK på klubbens hjemmeside. (Foto: Anders Brohus)
Tom Høgli forlænger sin kontrakt til sommeren 2017. Det skriver FCK på klubbens hjemmeside. (Foto: Anders Brohus)

FC København har forlænget kontrakten med Tom Høgli, så den nu løber frem til sommeren 2017.

- Vi er meget glade for, at vi nu har ham hos os endnu længere. Tom er for det første en dygtig fodboldspiller, der dækker os sikkert ind på både højre og venstre back.

- Samtidig er han en vigtig brik for vores trup, fordi han smitter med sin rutine og ro både på banen og i omklædningsrummet, siger manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

31-årige Høgli har foreløbig spillet 53 kampe for FC København, siden han kom til i sommeren 2014.

- Det er en stor ære at spille i FCK. Og når klubben ønsker, at jeg skal være med et år mere, så er det simpelthen for svært at sige nej. Det er Skandinaviens største klub.

- At være ønsket et år til sætter jeg stor pris på. Jeg er glad for at fortsætte, siger Høgli til klubbens hjemmeside.

Ud over Høgli råder FCK også over Peter Ankersen og Christoffer Remmer, der kan spille pladsen som højre back.

Vaclav Kadlec (tv) gør FCM-offensiven markant stærkere - og Rasmus Falk kan også være på vej (Foto: Anita Graversen) FC Midtjylland - 12. jan. 2016 - kl. 11:03 Pas på, FCK: Falk kan blive del af FCM-drømmetrio

Se også: FC København sælger keeper-talent til tysk klub

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere