Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

FC København sælger keeper-talent til tysk klub

Løverne får to mio. for at afgive Jakob Busk til Union Berlin

Jakob Busk var bare 20 år, da FC Midtjylland smadrede fem kasser ind i nettet bag ham (Foto: Tariq Mikel Khan)
Jakob Busk var bare 20 år, da FC Midtjylland smadrede fem kasser ind i nettet bag ham (Foto: Tariq Mikel Khan)

Der bliver renset noget ud i keeper-staben i FCK denne sæson.

Efter Johan Wiland i sommer smuttede til Malmø, forlader keeper-talentet Jakob Busk nu også klubben.

U21-keeperen fra sommerens EM-slutrunde har den seneste tid været til prøvetræning i Union Berlin. 2. Bundesliga-klubben er aktuelt på træningslejr i Spanien.

I en træningskamp i går mod Villarreals næstbedste mandskab overbeviste Jakob Busk om sine evner, og han var chanceløs på kampens enlige scoring midt i anden halvleg.

- Jakob har i træningen og i testkampen efterladt et godt indtryk. Vi er overbevist om hans evner og færdigheder og vi vil gerne fortsætte samarbejdet i fremtiden, siger træner Sasha Lewandowski til klubbens hjemmeside, mens sportsdirektør Nico Schäfer bekræfter at forhandlingerne om et køb er i fuld gang.

En af Tysklands største kult-klubber
Ekstra Bladet forstår, at sagen endda er endnu længere. FC København har accepteret et tilbud i omegnen af to mio. kr. og Jakob Busk er fortid hos løverne.

Den 22-årige keeper har ikke stået for FC København siden starten af 2014, hvor han ikke efterlod et flatterende indtryk i det beskæmmende 1-5 nederlag til FC Midtjylland i Parken.

Han var efterfølgende udlejet til AC Horsens og var hele sidste år i norske Sandefjord.

Jakob Busk skfiter dermed til en af Tysklands største kult-klubber. Union Berlin holder til på det historiske Stadion an der alten Försterei i Köpenick i det gamle Østberlin.

Et stadion som klubbens fans for otte år siden var med til at ombygge for at hjælpe klubben med at spare penge på projektet.

Union Berlins tilhængere er legendariske på niveau med St. Paulis - eksempelvis synger de julesalmer i samtlige 90 minutter i den sidste hjemmekamp før jul.

For en ung keeper på jagt efter spilletid ligner det en forsinket julegave at ende der.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen