FC København udlejer dyrt flop igen

Uros Matic skifter på en lejeaftale fra FC København til APOEL FC

Matic udlejes endnu en gang. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL
Matic udlejes endnu en gang. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL

Uros Matic har i denne sæson været udlejet fra FC København til FK Austria Wien, der havde sikret sig en købsoption på midtbanespilleren, men denne valgte østrigerne ikke at benytte sig af, og dermed stod serberen til at vende tilbage til FCK.

Når Uros Matic booker sin flybillet fra Wien, skal han dog ikke stige af i Kastrup alligevel.

FC København har således udlejet serberen igen, og denne gang skal Matic slå sine folder på Cypern, hvor han har indgået en aftale med mestrene fra APOEL FC. FCK oplyser, at lejeaftalen gælder for hele den kommende sæson.

Uros Matic har kontrakt med FC København frem til sommeren 2021. Han blev hentet til klubben i december 2016 på en fire og et halvt år lang kontrakt.

Ekstra Bladet erfarede dengang, at Matic blev hentet for en voldsom pris på godt og vel 16 millioner kroner, og han har dermed langt fra levet op til de forventninger, man havde til ham.

Se også: Dropper FCK'er: Nu kommer han tilbage
Se også: Brøndby-yndling har fundet ny klub
Se også: Officielt: Superliga-klub på rov hos nedrykker

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere