FC Københavns venstre back Ludwig Augustinsson er en hot herre i fodbold-Europa.
Flere klubber har forsøgt at købe den 22-årige svensker i dette transfervindue, men har alle fået samme besked af manager Ståle Solbakken: Augustionsson er ikke til salg.
Senest har det i både engelske og svenske medier været rygter om West Ham, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Premier League-klubben budt på Augustinsson. Men buddet var alt, alt for lavet.
Svenske Expressen skriver, at FCK skulle have sagt nej til 60 mio. svenske kr. (ca. 46 mio. kr.), men ifølge Ekstra Bladets oplysninger var West Ham bud kun i omegnen af 3,5 mio. euro (ca. 26 mio. kr.).
- ’Ludde’ kommer til at spille det næste år her uanset hvad. Vi har afvist ganske mange på ham, men kun ét, som vi fandt interessant nok, siger FCK-manager Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.
Hvem det er, der har afgivet ’det seriøse’ bud, vil nordmanden ikke fortælle – og heller ikke buddets størrelse.
Men der skal formentlig omkring 45-50 mio. kr. på bordet i dette vindue, før FCK seriøst vil overveje at sælge sin svenske landsholdsspiller, der har kontrakt helt frem til sommeren 2019.
Planen har hele tiden været at sælge ham til næste sommer, og den holdet Solbakken fast i:
- Han har kun spillet 5-6 internationale kampe, og vi har en stor tro på, at vi kan udvikle ’Ludde’ yderligere og gøre endnu bedre handel om ét år.
FCK har i dette transfervindue solgt Nicolai Jørgensen til Feyenoord for omkring 25 mio. kr., og anfører Thomas Delaney kan som bekendt også forsvinde i løbet af den næste måned.
Derfor er timingen omkring et Augustinsson-salg heller ikke den rette nu.
- Der er slet ikke ingen planer om at sælge andre profiler end dem, der allerede er meldt ud (Jørgensen og Delaney, red.), hvis ikke der sker noget helt ekstraordinært, sagde FCK-direktør Anders Hørsholt for seks uger siden.
Noget helt ekstraordinært kan være to ting: Et kæmpe bud, som FCK ikke økonomisk ville kunne forsvare at sige nej til eller endnu en sæson uden europæisk gruppespil.
Sker det sidste, kan der komme et salg eller to, men det er ikke Augustionsson, der står for først. Og slet ikke til 26 mio. kr…
Den blonde svensker var i øvrigt tilbage på træningsbanen søndag efter sit skadesfravær mod FC Nordslælland og forventer at være klat til onsdagens vigtige Champions League-kvalifikationskamp mod Astra Giurgiu.
- Det går meget bedre, end jeg havde troet. Jeg mærker selvfølgelig lidt, men bliver bedre dag for dag. Jeg er positiv, siger Augustinsson til Ekstra Bladet.
Han fik et slag på sin venstre fode i det første møde i Rumænien, der sluttede 1-1.
FCK tromler videre: Legestue i Parken
Imponeret modstander efter FCK-øretæve: Hold da fast!