FCK afvist: Stjerne er udelukket

FC København må undvære Khouma Babacar i begge opgør mod PSV, efter UEFA har truffet en afgørelse i sagen om Babacars karantæne

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

FC København må klare sig uden deres nye angriber Khouma Babacar i Conference League som følge af en karantæne fra 2020.

Hovedstadsklubben får heller ikke lov til at registrere en ny spiller.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Fredag kom det frem, at FC Københavns nye senegaleser Khouma Babacar havde to kampes karantæne fra 2020, da han blev vist ud i en kamp for Alanyaspor i Europa League.

De to karantænedage skal stadig afsones, og det bliver altså i de to svære opgør mod PSV Eindhoven i Conference League ottendedelsfinalerne.

FCK fik lov at registrere tre nye spillere forud for kampene mod PSV og her faldt valget på Denis Vavro, Roony Bardghji og Khouma Babacar. Da nyheden kom frem, appellerede københavnerne til UEFA, da de mente, at de ikke var blevet informeret om karantænen, da de hentede Babacar i Sassuolo.

De to nyindkøb får ikke lov at spille sammen i kampene mod PSV. Foto: Lars Poulsen
De to nyindkøb får ikke lov at spille sammen i kampene mod PSV. Foto: Lars Poulsen
 

Mandag har UEFA dog besluttet at karantænen står, og FCK får ikke lov at registrere en ny spiller.

Tilvalget af Babacar betyder også, at andre nyindkøb som Nicolai Jørgensen, Paul Mukairu og Akinkunmi Amoo ikke får mulighed for at komme i aktion i Conference League-opgørene.

Jess Thorup er derfor uden en decideret angriber til kampene mod PSV.

- Det er en ærgerlig situation forud for et par vigtige kampe, siger sportsdirektør Peter Christiansen og fortsætter.

- Vi har ikke oplevet en lignende situation, men fremover sørger vi for at undersøge alle registreringer en ekstra gang. I sidste ende er det jo vores ansvar.

Hvis FC København lykkedes med at spille sig videre på tværs af de to opgør, vil Babacar blive spilleberettiget og kan altså være med i en potentiel kvartfinale.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+