FCK-angriber holdes på pinebænken efter overfald

FC København-angriber Michael Santos er blevet sigtet for overfald, og selv om det skotske politi har foretaget afhøringer, er der mere end en måned senere ingen afklaring på, om sagen skal prøves i retten

Se episoden, der kom på alle fodboldinteresseredes læber efter FCK's kamp i Skotland. Video: Discovery Networks Danmark.

Det var en festlig aften for FC København, da holdet 27. februar vandt med 3-1 ude over Celtic og dermed bookede billet til ottendedelsfinalerne i Europa League.

Men opgøret fik et efterspil, da det skotske politi valgte at sigte både Michael Santos og en steward fra FCK for overfald.

Her mere end en måned efter opgøret og sigtelserne er der fortsat ikke kommet en afklaring på, om sagerne også skal afprøves ved domstolen.

Det oplyser anklagemyndigheden i Skotland til tipsbladet.dk.

Ekstra Bladet har også været i jævnlig kontakt med anklagemyndigheden, og mandag lød meldingen altså fortsat, at der ikke foreligger en afgørelse. Begge sager er fortsat 'under overvejelse', som det formuleres.

Da Pep Biel scorede målet til 2-1, løb han ud til FC Københavns tilskuere for at fejre scoringen, men inden han nåede derhen, blev han stoppet af en skotsk politimand.

Der opstod en smule tumult, og da Michael Santos kom løbende ud for at fejre scoringen med holdkammeraten, skubbende han en betjent i jorden. Det var det, der førte til sigtelsen.

I kølvandet på det mål opstod der også noget ballade med en medrejsende steward fra FC København, og også han er sigtet for overfald.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael Santos fik en nøglerolle som målscorer, da FCK chokerede ved at slå Celtic 3-1 på udebane. Alt var dog ikke en fest for angriberen den aften. Foto: Jens Dresling
Michael Santos fik en nøglerolle som målscorer, da FCK chokerede ved at slå Celtic 3-1 på udebane. Alt var dog ikke en fest for angriberen den aften. Foto: Jens Dresling
 

Hvorfor sagen har taget så lang tid at vurdere, oplyser den skotske anklagemyndighed ikke, men inden FC København rejste tilbage til Danmark fredag den 28. februar, blev både Michael Santos og FCK's steward afhørt, hvorfor anklagemyndigheden altså har det fulde materiale at vurdere ud fra.

Der er sket meget den seneste måned, og man er gået fra, at der har været fodbold langt de fleste steder i verden, til at det er meget få steder, der spilles. Om coronavirus-pandemien får vurderingerne af sagerne til at trække ud, vil anklagemyndigheden i Skotland ikke sige noget om.

I kølvandet på sigtelserne sagde FC Københavns pressechef, Jes Mortensen, om situationen.

- Der var jo en masse, der løb ind i hinanden til sidst, og efter kampen talte de med en steward og Michael (Santos), og der blev optaget en rapport. Jeg kan konstatere, at de begge kunne rejse med os hjem.

FC Københavns sidste kamp blev et opgør mod Istanbul Basaksehir i ottendedelsfinalen i Europa League. Den kamp blev tabt med 0-1. Hvornår returkampen kan spilles, er der ingen afklaring på, fordi Europa er hårdt ramt af coronavirus-pandemien.

Jack Grealish har været anfører for Aston Villa siden marts sidste år. (Arkivfoto) Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix Premier League Smadrede bilen: PL-stjerne i kæmpe corona-bommert

Hobro er en af de klubber, der kan blive ramt hårdt, hvis Superligaen ikke kommer i gang igen. Som tredjesidst vil de rykke ned. Foto: Lars Poulsen Superligaen Superliga-stormøde: Kan rykke ned uden kamp

Sådan så det ud, da der senest blev spillet fodbold i Parken. Spørgsmålet er, hvornår bolden igen ruller i nationalarenaen. Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix Sport Så hårdt ramt er din klub: Dystre udsigter i Parken