FCK-back har fundet ny klub

Den norske højre back Tom Høgli er ifølge et norsk medie på plads i Tromsø, hvor han skifter til klubben, når kontrakten med FC København løber ud til sommer

Foto: Polfoto.
Foto: Polfoto.

FC København-backen Tom Høgli er ikke førstevalg i FC København, og selv om både klub og spiller er tilfredse med samarbejdet, vender Tom Høgli hjem til Tromsø, når hans aftale med FC København løber ud til sommer.

Det skriver det norske medie nordlys.no.

Ifølge det norske medie er aftalen allerede på plads og bliver offentliggjort senere tirsdag, og forklaringen er blandt andet, at Høgli og fruen ønsker, at deres ældste søn starter i skole i Tromsø.

32-årige Tom Høgli skiftede til FC København i 2014 fra belgiske Club Brugge, og selv om han ikke har spillet meget de sidste par år, er Høgli en yderst vellidt person i omklædningsrummet, ligesom han på sociale medier som Twitter har høstet roser for sine evner til at bringe vigtige politiske temaer på dagsordenen i en verden, hvor langt de fleste fodboldspillere ikke interesserer sig for det politiske.

Høgli fylder i løbet af foråret 33 år, og det norske medie melder, at Tom Høgli ønsker at forblive i FCK frem til sommer, fordi han gerne vil være med til at vinde flere titler denne sæson.

Se også: Kæmper hård kamp: Niki Zimling vil slå tilbage

Se også: Esbjerg-udrensningen fortsætter: Vil af med stjernen

Se også: Advarer klubber mod eks-Brøndby spiller

Randers' giftige, svenske angriber Mikael Ishak (i midten) er et af de varmeste transferemner, der kan skifte klub til sommer - helt gratis. Også Brøndbys Christian Nørgaard (t.v.) kan nu frit forhandle kontrakt med andre klubber. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil Her er Superliga-profilerne som kan smutte gratis

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere