FCK-back på ønskelisten i tyrkisk storklub

Ludwig Augustinsson er et emne i Fenerbahce, der skal have ny venstreback denne sommer

Ludwig Augustinsson kan være på vej til Tyrkiet. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Ludwig Augustinsson kan være på vej til Tyrkiet. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Der venter en interessant transfersommer for flere af FC Københavns spillere. Det ligger fast, at Nicolai Jørgensen skal finde et nyt sted at spille i dette transfervindue, og så er det et stort spørgsmål, om Thomas Delaney fortsætter i klubben eller ej. Og nu begynder spekulationerne om endnu en spiller.

FC Københavns venstre back Ludwig Augustinsson er således også en spiller, der er interessant for andre klubber. Den 21-årige bliver aktuelt sat i forbindelse med den tyrkiske storklub Fenerbahce. Det er det tyrkiske medie Aksam, der beretter om Fenerbahce-interessen i Augustinsson, som i øjeblikket er med den svenske EM-trup i Frankrig.

Fenerbahce er på udkig efter en venstreback i dette transfervindue, fordi klubben netop har sagt farvel til profilen Caner Erkin, der har varetaget positionen i løbet af de seneste seks sæsoner. Her er Ludwig Augustinsson ifølge det tyrkiske medie altså et af emnerne som afløser.

Se også: Slap af: FCK tog beslutning over hovedet på EM-svensker

Ludwig Augustinsson har kontrakt med FC København frem til sommeren 2019, så der skal sandsynligvis et anseeligt transferbeløb på bordet, før den danske mesterklub vil slippe svenskeren.

Ifølge det tyrkiske medie ligger prisen for Augustinsson på omkring tre millioner euro, svarende til omkring 22 millioner kroner.

tipsbladet.dk har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra FCK-manager Ståle Solbakken.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Sverige og Zlatan knuser Wales i EM-generalprøve

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere