'FCK-børnehaven' slår til

Jess Thorup erkender, at der skal ni point på kontoen resten af efteråret for at holde trit med FC Midtjylland i guldkampen

Du vinder ikke mesterskaber med mælketænder!

Men lige nu er det mere af nød, at FC København er tvunget til at spille med hele syv unge spillere fra klubbens egen talentfabrik.

Viktor Kristiansen har længe imponeret, og mod Vejle fik Hákon Arnar Haraldsson sin første start, hvor han kunne boltre sig. Han scorede tilmed og efterlod et stærkt indtryk overfor en modstander, som dog ikke skal være målestokken for FC Københavns formåen i Superligaen.

Hakon Arnar Haldarsson scorede sit første mål for FCK. Foto: Lars Poulsen.
Hakon Arnar Haldarsson scorede sit første mål for FCK. Foto: Lars Poulsen.

For der skal være klasseforskel, når FCK møder et bundhold, selv om Jess Thorup sender ’børnehaven’ på banen.

Og det gjorde han med spilletid også til William Bøving, Andri Baldursson, Rasmus Højlund, Elias Jelert og debutanten Valdemar Lund.

- Jeg forholder mig til dem, jeg sender på banen. Og jeg er sikker på, at den erfaring de unge spillere får nu, vil gavne os senere i sæsonen. Jeg er faktisk imponeret over deres præstationer.

- For det er altid svært, når du skal bringe så unge spillere. For vi ved ikke, hvordan de reagerer foran 20.000 tilskuere. Men Hakan gjorde det fremragende, han bringer energi og optimisme, siger FCK-træneren.

- Det var meget vigtigt for os at komme tilbage på sporet med en sejr efter nederlaget i Brøndby, siger Jess Thorup.

To af de unge talenter slog til. Viktor Kristiansen lagde op, og Hakon Arnar Haraldsson scorede et flot hovedstødsmål. Foto: Lars Poulsen.
To af de unge talenter slog til. Viktor Kristiansen lagde op, og Hakon Arnar Haraldsson scorede et flot hovedstødsmål. Foto: Lars Poulsen.
 

Hakon Arnar Haraldsson var glad efter sit første FCK-mål. Foto: Lars Poulsen.
Hakon Arnar Haraldsson var glad efter sit første FCK-mål. Foto: Lars Poulsen.

Nu venter en barsk uge, hvor FCK ikke må tabe til PAOK på udebane for at bevare muligheden for førstepladsen i Conference League. Samtidig venter en svær udekamp på kunstgræsset i Silkeborg søndag aften.

- Før kampen mod Vejle stod vi foran tre vigtige kampe. Kampen mod Vejle var den vigtigste.

- Nu skal vi se, om vi kan gå på vinterpause med tre sejre i de resterende tre superligakampe (mod Silkeborg, AGF og AaB). Så må vi så se om vi ender med at være tilfredse med syv point, siger Jess Thorup.

Med Lukas Lerager i karantæne og Carlos Zeca langtidsskadet, måtte Jess Thorup bruge Jens Stage og Pep Biel på den defensive midtbane.

- Med Zeca og Falk ude, handler det for mig at tage et større ansvar på banen. Det er jeg parat til, også når jeg spiller centralt på midten, siger Jens Stage, der ellers tidligere på sæsonen har haft stor succes på højrekanten.

Jens Stage scorede igen, han påtager sig et større ansvar, når både Rasmus Falk og Carlos Zeca er ude. Foto: Lars Poulsen.
Jens Stage scorede igen, han påtager sig et større ansvar, når både Rasmus Falk og Carlos Zeca er ude. Foto: Lars Poulsen.

Stage kommer til at vente lidt på Rasmus Falk. Han er endnu ikke tilbage på træningsbanen sammen med holdkammeraterne. Men han er begyndt at træne udendørs med fysioterapeuterne. Thorup håber, at Falk når at få spilletid inden julepausen.

- For én uge siden havde jeg afskrevet ham. Men den seneste uge har set fin ud.

- Falk skal have et par ugers genoptræning, så jeg håber, han får nogle minutter på banen inden vinterpausen, siger Jess Thorup.

Det bliver med sikkerhed uden Rasmus Falk torsdag mod PAOK og næste søndag i Silkeborg.

Thorup er presset af fortiden: Langt fra mesterligt

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller