Annonce:
Annonce:

FCK-bomber fik skidt hovedrolle i pointdeling

Federico Santander skulle have haft rødt og blev tøsefornærmet, da han ikke måtte sparke straffe – Marcus Ingvartsen blev både skurk og helt

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

PARKEN (Ekstra Bladet): Marcus Ingvartsen kom i den grad i fokus, da mestrene fra FCK søndag aften i Parken spillede 1-1 mod øjeblikkets mest velspillende ungdomshold fra FC Nordsjælland.

Efter en relativt begivenhedsløs første halvleg kom der liv i kludene, da Marcus Ingvartsen i eget felt gik i ryggen på Andreas Cornelius, der faldt let og blev tilkendt et straffespark.

Det omsatte Benjamin Verbic sikkert til 1-0 efter en lille diskussion med Federico Santander, der vist gerne ville have haft chancen – og efterfølgende undlod at juble sammen med holdkammerater og fans ude ved banden.

Men 1-0 holdt ikke længere end et minut. Og minsandten om 'skurken' Marcus Ingvartsen ikke var mand for flot at sparke bolden faldt ind til udligning via begge stolper i en situation, hvor reserven i det københavnske midterforsvar, Mikael Antonsson, lignede en lastvogn i duel med en Ferrari.

Annonce:

61594369.jpg
1-1 holdt kampen ud i et opgør, der var velspillet – men i lange perioder chancefattigt.

Det lignede længe, at et gult kort skulle rende med prisen som den mest ophidsende episode i første halvleg – men det endte så med at blive et rødt, der IKKE blev givet, der rendte med titlen.

Hvad, der helt præcist løb gennem Federico Santanders hoved kort før pausen, får stå og blafre i det uvisse indtil videre. Men sydamerikaneren smaskede i hvert fald sit ene knæ hårdt op i Emiliano Marcondes’ ene baglår ved et hjørnespark, hvor bolden faktisk var sejlet over skallen på dem begge, og Andreas Maxsø var i færd med at ekspedere læderet ud af feltet.

Nu kan man heller ikke ligefrem beskylde Emiliano Marcondes for at underspille i situationen. Han styrtede med et skrig til græsset, og det lignede og lød faktisk som om, der skulle bestilles salmer til en hurtig bisættelse skærtorsdag…

Annonce:

Det ændrer dog ikke en tøddel på, at tv-billederne efterfølgende nådesløst afslørede, at Federico Santander i dén grad var ude i ulovligt ærinde i den kamp, hvor han jagtede den sjældne ære at blive den første FCK’er, der scorer seks kampe i rap.

Se situationen her:

Denne søndag burde manden fra Paraguay faktisk have været smidt ud inden pausen. Ja, måske endda endnu før, da han åbenlyst frustreret og irriteret langede en arm og en albue i retning af FCN-krumptappen Andreas Maxsø.

Han fik et par chancer senere, men Federico Santander måtte forlade banen i målløs tilstand. Han er næppe den eneste, der er målløs over et par af episoderne i det opgør...

Skal Santander have rødt?

Super-kasse af Ingvartsen:

Brøndby slog Lyngby - se målene her:

FCM-bomber fortsætter opturen: Målshow på heden

Tæt på Champions League: Tyskland hylder Power Poulsen

Jan Mølby: Han er Chelseas vigtigste spiller

Ekstra Bladet i Trondheim: Sådan er Bendtners nye ydmyge liv

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: