FCK-bomber har aldrig scoret mod Brøndby

Allerede i sin gennembrudssæson fik Andreas Cornelius scoret mod alle Superliga-modstanderne – med en enkelt undtagelse. Og han har stadig ikke scoret mod Brøndby, hvilket nu ikke bekymrer ham på den måde

Cornelius har spillet mange kampe mod Brøndby. Men han har aldrig scoret mod rivalerne. (Foto: Lars Poulsen)
Cornelius har spillet mange kampe mod Brøndby. Men han har aldrig scoret mod rivalerne. (Foto: Lars Poulsen)

I løbet af de næste 14 dage tørner FC København og Brøndby sammen hele tre gange – to gange i pokalen og en gang i ligaen – så måske er det nu, at Andreas Cornelius får slettet et af de få nuller i sin målstatistik. For den 23-årige FCK-angriber har nemlig aldrig scoret mod Brøndby trods 10 kampe mod ærkerivalen.

- Det er rigtig nok, at jeg ikke har scoret mod Brøndby, men jeg tror, at det skyldes tilfældigheder. Der bliver for det første ikke scoret ret mange mål, i hvert fald ikke i de kampe jeg har været med i, for begge hold går ind og fighter og står godt på banen, så de ting er på plads.

- Der er ikke skabt mange chancer i de opgør, og vi har ikke scoret mange mål. Og når vi så har gjort det, har det tilfældigvis ikke været mig, der har scoret. Jeg tror ikke, at der er nogen speciel grund til det,” siger Andreas Cornelius før den første pokalsemifinale i Parken.

Se også: Ståle skifter ud til pokalderby

Og han har da også været tæt på, blandt andet kan han huske et forsøg på træværket på hjemmebanen mod Brøndby, men de manglende mål er ikke noget, der bekymrer.

- Jeg vil rigtig gerne score mod Brøndby, det er klart, men det er ikke sådan, at jeg tænker over det op til kampen. Jeg ved ikke, hvor mange mål jeg har scoret mod de andre hold heller. Det eneste jeg tænker, det er, at det må være en tilfældighed, siger FCK-angriberen.

Men hvorfor ser han stadig Brøndby som favoritmodstanderen, selv om han aldrig har scoret mod dem og også har det laveste pointsnit i kampene mod rivalen? Hvordan er det at spille imod Daniel Agger, og hvorfor er tændingen stadig høj i kampene mod Brøndby, når nu Cornelius aldrig har prøvet at spille topopgør mod dem?

Se også: FCK klar med flere Brøndby-billetter, hvis...

Læs hele interviewet med Andreas Cornelius før de tre kampe mod Brøndby i Tipsbladet Tirsdag.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her.

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver tirsdag og fredag i tre måneder for kun 125 kroner per måned.

Læs mere og bestil her.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere