FCK-boss forstår Toutouhs Marokko-valg

- Man må respektere, hvad han har bestemt sig for, og hvad han føler, siger FCK-manager Ståle Solbakken om Youssef Toutouhs beslutning om at stille op for det marokkanske landshold på bekostning af det danske

FCK-manager har forståelse for, at Youssef Toutouh har valgt at tørne ud for Marokko. Toutouh var onsdag med, da FCK slog AIK 1-0 i Dubai (Foto: Ole Steen)
FCK-manager har forståelse for, at Youssef Toutouh har valgt at tørne ud for Marokko. Toutouh var onsdag med, da FCK slog AIK 1-0 i Dubai (Foto: Ole Steen)

DUBAI (Ekstra Bladet): Ståle Solbakken forstår godt, at Youssef Toutouh har valgt Marokko frem for Danmark i landsholdssammenhæng.

- Youssef har gjort det, har skal: Tænkt over det. Jeg har bedt ham tænke længe over det, og DBU, går jeg ud fra, har været klar over det.

- Man må respektere, hvad han har bestemt sig for, og hvad han føler. Han er lidt et følelsesmenneske, Youssef. Men det er lidt sådan… han har spillet så mange U-landskampe for Danmark. 

- Har DBU sovet lidt i timen?

- Det må du spørge dem om.

- Hvad synes du?

- Jeg er ikke sikker på, at Youssef bliver landsholdsspiller og siger ikke, at han bliver det. Men hvis han tager to skridt til, så er det lidt kedeligt for Danmark, siger Ståle Solbakken.

Se også: FCK-profil: Derfor dropper jeg Danmark

I forhold til FC København havde det været mere bekvemt, hvis Toutouh havde valgt Danmark. 

Klubben risikerer for eksempel at måtte undvære ham i opstarten om et år, når der afvikles Africa Cup of Nations i Gabon.

- Jeg forklarede ham, hvordan det var, men samtidig lagde jeg ikke noget pres på ham. Det ville ikke være rigtigt. Det synes jeg ikke, siger Solbakken.

Se også: 23-årig FCK-profil bor stadig hjemme: Vil ikke flytte

Youssef Toutouhs forældre stammer begge fra Marokko, så selv om den 23-årige midtbanespiller har boet i Danmark hele sit liv, kan han i fodboldmæssig forstand stille op for det nordafrikanske land – hvis han bliver udtaget.

Det er ikke sikkert, for Marokko har onsdag fyret sin landstræner Zaki, som i december rejste til København for at overtale Toutouh til at stille op for marokkanerne.

En afløser er ikke fundet, men franske Hervé Renard er ifølge lokale og franske medier favorit.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen