FCK-boss stikker til Brøndby

Lars Seier Christensen har fuld forståelse for, at Kamil Wilczek ville prøve sig af i FCK, og undrer sig over debatten, hvorvidt skiftet skulle være mangel på respekt over for Brøndby

Det er otte måneder siden, Kamil Wilczek blev præsenteret i FCK, men historien om et af de mest spektakulære klubskifter i dansk fodbold synes stadig at have flere kapitler i sig.

Et af de mere dramatiske blev skrevet søndag eftermiddag, hvor den tidligere Brøndby-legende bombede ærkerivalerne fra FCK til triumf i det københavnske derby.

Wilczek jublede ikke ved sine to mål, men uagtet reaktionen - eller mangel på samme - blussede det på ny liv i debatten, hvorvidt den mest scorende Brøndby-spiller i Superligaen nogesinde kan blive tilgivet på Vestegnen.

Kamil Wilczek havde en dramatisk eftermiddag i Brøndby. Den polske angriber nåede både at score to gange og brænde straffe. Foto: Lars Poulsen
Kamil Wilczek havde en dramatisk eftermiddag i Brøndby. Den polske angriber nåede både at score to gange og brænde straffe. Foto: Lars Poulsen
 

For var det komplet mangel på respekt overfor Brøndby-tilhængerne, at han vendte tilbage til Danmark for at tørne ud for FCK?

Lars Seier Christensen, der er storaktionær i FC København, har bemærket debatten, der blev kickstartet i ny forklædning via en klumme i BT, men FCK-bossen giver ikke meget for argumenterne om, at de polske angriber 'solgte alt, hvad der hedder respekt' ved at få hjemmebane i Parken.

I et opslag på Facebook undrer Seier sig over diskussionen og benytter lejligheden til at sende en lille stikpille mod Vestegnen.

'Selvfølgelig skal en spiller da sige ja tak til et godt tilbud fra en hvilkensomhelst klub, hvis han gerne vil det. Dels har han en kort årrække til at tjene de penge, han og hans familie skal leve af i mange år, dels skal han jo også forfølge sine egne drømme om at vinde titler og mesterskaber - hvilket han jo forøgede sine muligheder betydeligt for... ', skriver FCK-bossen.

Selv om de tre point lunede for FC København, må Lars Seier Christensen og Co. sande, at der stadig er et hul op til Brøndby i tabellen.

Med otte runder tilbage af Superligaen er FCK placeret på tredjepladsen med 41 point. Fire færre end Brøndby og otte færre end FC Midtjylland, der topper rækken.

Fælder VAR-dom: Amatøragtigt og forfærdeligt

Afskriv ham aldrig: - Et helt specielt øjeblik for mig