Annonce:
Annonce:

FCK forlænger med stortalent

Forsvarstalentet Valdemar Lund er nu på kontrakt i FC København i de kommende fire år

Valdemar Lund har ligesom Roony Bardghji og William Clem forlænget kontrakten med FCK i de seneste uger. Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
Valdemar Lund har ligesom Roony Bardghji og William Clem forlænget kontrakten med FCK i de seneste uger. Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

FC København fortsætter stimen af kontraktforlængelser med sine unge talenter.

Efter Roony Bardghji og William Clem har klubben nu også sikret sig Valdemar Lunds underskrift på en ny aftale.

Den 19-årige stopper har bundet sig i de kommende fire år, så kontrakten nu løber til udgangen af 2026, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Valdemar er et meget stort talent, som vi har høje forventninger til i FC København.

- Han har allerede bevist, at han kan være med på det højeste niveau, og vi har stor tro på, at han kan udvikle sig yderligere hos os. Derfor giver det rigtig god mening for både os og Valdemar at lave en ny lang aftale, siger sportsdirektør Peter Christiansen.

Valdemar Lund fik en forsmag på livet som superligaspiller i sidste sæson, hvor han var på banen i tre kampe.

I første halvdel af denne sæson blev det til otte ligaoptrædener. Her scoret han også sit første mål i den bedste række, da han nettede mod Randers i femte spillerunde.

Derudover spillede han fire kampe i Champions League.

- Valdemar har grebet sine muligheder i efteråret, både som indskifter og som starter og både i nationale og internationale kampe, lyder det fra FCK-træner Jacob Neestrup.

Også DBU's ungdomslandstrænere kan se Valdemar Lunds talent. Han har foreløbig spillet 22 gange på danske ungdomslandshold i forskellige aldersklasser.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: