FCK forsøgte at lokke Bendtner to gange

Manager Ståle Solbakken har tilkendegivet over for Nicklas Bendtner, at han er velkommen i FC København

Bendtner kunne have ballet i FCK - i stedet varmer han for det meste bænken i Wolfsburg, og udsigterne til spilletid er nok ikke blevet bedre efter ankomsten af angrebsprofilen André Schürrle. (Video: SNTV)

Landsholdsangriber Nicklas Bendtner skifter til en superligaklub.

Det kan lyde som en vild historie, men det kunne være blevet den store danske overskrift i sommerens eller vinterens transfervindue. Her kontaktede FC København nemlig den lange angriber i håbet om at få styrket offensiven.

Det siger manager Ståle Solbakken til BT.

- Jeg sagde til Bendtner i sommer og i begyndelsen af vinterens transfervindue, at vi var her, hvis han var interesseret i at spille for FC København og bo her i byen. Derfra handlede det om økonomi, og som bekendt kom vi ikke videre, siger Solbakken til avisen.

I Bendtner-lejren bekræfter man henvendelsen, men afviser samtidig, at det skulle være aktuelt med et sådant skifte på nuværende tidspunkt.

20 mio. om året i Wolfsburg
- Vi kan godt bekræfte, hvad Ståle Solbakken siger. Vi har fået en henvendelse fra København, men det er ikke aktuelt foreløbig. Transfervinduet er netop lukket, og hvis der havde været et ønske fra Nicklas om at komme væk, havde vi gjort noget aktivt.

Bendtners holdkammerat straffet for tilsvining af bolddreng

- Nicklas er topmotiveret i Wolfsburg og lægger al sin energi der, siger Nicklas Bendtners pr-agent, Elisa Lykke, til BT.

Boom: Scorer Bayern-stjerne årets mål her?

Avisen mener at vide, at Bendtners lønkrav var for store for københavnerne. I Wolfsburg tjener angriberen angiveligt omkring 20 millioner kroner om året.

Nicklas Bendtner har tidligere været tilknyttet KB under FC København som ungdomsspiller, inden han som 16-årig i 2004 drog til engelske Arsenal.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter