FCK gav asylsøgere stor oplevelse: En drøm for mig

Asylsøgere fra Næstved Asylcenter var onsdag taget til Parken for at overvære pokalbraget mellem FCK og Randers

Asylsøgere fra Næstved var til stede, da FCK onsdag sled sig forbi Randers i pokalturneringen. (Foto: Privatfoto)
Asylsøgere fra Næstved var til stede, da FCK onsdag sled sig forbi Randers i pokalturneringen. (Foto: Privatfoto)

28 kvinder og mænd fra Næstved Asylcenter glædede sig onsdag eftermiddag ekstra meget til, at fodboldkampen mod FCK og Randers FC skulle sparkes i gang.

- Det er virkelig en drøm, der går i oplevelse for mig.

Da jeg kom til Danmark for fire måneder siden, fik jeg et FCK-halstørklæde af en af medarbejderne på asylcentret.

Lige siden har jeg haft en drøm om at se holdet spille i virkeligheden, fortalte Ali på 23 år.

Donerede billetterne Det var FCK, der donerede billetterne til gårsdagens fodboldkamp, mens sprogskolen i Næstved havde sørget for forplejning under turen.

Se også: Her er reglerne: FCK hjulpet af dommerfejl

Men billetterne kom ikke ud af det blå.

- Det sidste stykke tid har vi haft om fodboldkulturen i Danmark som projekt på sprogskolen. Det er vigtigt at lære dansk, men det er lige så vigtigt at lære om det danske samfund, og her er fodboldkulturen et godt sted at starte, forklarede holdets underviser Randi Guldborg.

Flere af mændene har set og spillet fodbold før, men det er første gang, de er på et station som Parken.

- Jeg har set fodbold i Afghanistan, men aldrig på sådan et stadion. Det er virkelig stort, så jeg glæder mig meget, sagde Mirsaiud.

Se også: Efter bittert pokalnederlag: Ikke et ord om Keller

Hverken Randers FC eller FCK var ukendte fodboldklubber for asylsøgerne.

- Jeg er stor fan af europæisk fodbold. Jeg kan huske, dengang FCK spillede mod FC Barcelona, hvor Messi scorede i Parken. Det var dengang, FCK var rigtig gode, fortalte 28-årige Fadi.

På sprogskolen har asylsøgerne ikke blot lært om den danske fodboldkultur.

De er helt cool
- Vi har talt meget om, at kvinder og mænd sidder sammen på stadion, og at de fleste drikker øl derinde, men vi har også fortalt dem, at nogle af tilskuerne måske kommer til at kigge lidt ekstra på os, fordi vi er en stor gruppe, der skiller os ud.

- Men det er de helt cool med, sagde Randi Guldborg.

TV: De fik lidt af en oplevelse, de fremmødte asylsøgere, der kunne se FCK snuppe semifinalepladsen efter en højdramatisk afslutning. Se målene her

1 af 2 FCK løb med sejren, men det var ikke uden stor dramatik. (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Asylsøgere fra Næstved var til stede, da FCK onsdag sled sig forbi Randers i pokalturneringen. (Foto: Privatfoto)
44 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere