Få eksklusiv adgang til Copa del Rey-kampene som live-tv i Ekstra Bladet+ LIGE HER
Den tidligere AGF-profil Mustapha Bundu skal spille for FCK den resterende del af sæsonen.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
FCK har lejet 23-årige Bundu i Anderlecht og kan vælge at bruge en købsoption på offensivspilleren fra Sierra Leone.
- Vi forsøgte at hente ham til FCK allerede i sommeren 2020, hvor det ikke var muligt, og hvor Anderlecht i stedet landede en aftale, siger FCK's sportslige leder William Kvist.
- Han har ikke fået forløst potentialet i Anderlecht, og det har givet os chancen igen, hvor Jess Thorups stærke netværk i Belgien og relationen til Peter Verbeke fra Anderlecht også har været en afgørende faktor.
Cheftræner Jess Thorup fortæller, hvorfor de har valgt at hente den tidligere AGF'er.
- Vi har rigtigt dygtige angribere i truppen, men vi har været på udkig efter en, der kunne supplere med fart og power i sit spil. Det har Bundu som to af sine store kompetencer, så vi ser ham som et godt supplement til de muligheder, vi har i forvejen.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Bundu glæder sig til et gensyn med et par kendte ansigter fra AGF-tiden.
- Det er ingen hemmelighed, at det ikke er gået, som jeg havde håbet i Anderlecht, men jeg vil hellere bruge min energi og mit fokus på at glæde mig til at komme i gang i FCK end at ærgre mig over det.
- Jeg kender mange af mine nye holdkammerater fra banen, og jeg kender selvfølgelig Jens Stage og Rubén Sellés i forvejen, ligesom jeg kender ligaen godt.
I AGF nåede Bundu at spille 109 kampe med 21 mål og 25 assister til følge.
I sommeren 2020 skiftede Bundu fra AGF til Anderlecht, hvor han kun har spillet ni kampe i denne sæson.
FCK må vente på drømmeangriberen
Ville have ham: Fans sværmede om dansk komet
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.