FCK kan ende i seks-dages hidsigt slutspil

Først skal Basaksehir besejres - så kan Gdansk blive næste stop

FCK kan ende i en alternativ Europa League-løsning. Foto: Ritzau Scanpix
FCK kan ende i en alternativ Europa League-løsning. Foto: Ritzau Scanpix

Hvis FCK kan overvinde tyrkiske Basaksehir i hængepartiet i Europa League, kan det ende med, at de danske mestre vil komme med i et slutspil over seks dage i Gdansk.

Det er en model, som vil blive drøftet, når de 55 UEFA-medlemslande sammen med bestyrelserne i European Club Association og European League samt et medlem af FIFA tirsdag holder videokonference i skyggen af coronavirussen.

Mødet handler om, hvordan man kan få afsluttet Champions League og Europa League, men også de nationale turneringer.

Et af forslagene, som BBC Sport kan fortælle om fra en kilde tæt på UEFA, er, at Champions League og Europa League skal afgøres i miniturneringer med kvartfinaler, semifinaler og en finale.

Altså mellem de otte, som er tilbage, når de igangværende ottendelsfinaler er færdigspillet.

Kampens målskytte Edin Visca jubler sammen Irfan Can Kahveci efter det sene straffesparksmål mod FC København (Foto: reuters/Kemal Aslam)
Kampens målskytte Edin Visca jubler sammen Irfan Can Kahveci efter det sene straffesparksmål mod FC København (Foto: reuters/Kemal Aslam)
 

Det ser allerede ud som om, at Manchester United, Basel og Bayer Leverkusen er videre i Europa League efter solide udesejre over henholdsvis Lask Linz, Eintracht Frankfurt og Rangers, mens FCK som bekendt er nede med 0-1 efter et sent nederlag forleden i Istanbul.

For ikke at spilde tiden med at rejse afvikles de to miniturneringer i henholdsvis Istanbul og Gdansk, som i forvejen er udpeget som finalebyer.

Miniturneringen kan afvikles på seks dage, og hvis EM i fodbold udsættes eller flyttes til næste år, skulle der blive plads til at finde de nationale mestre rundt om i Europa.

Hverken Champions League eller Europa League behøver på grund af coronasituationen at være sæsonafslutningen for hovedparten af de igangværende nationale turneringer, fordi EM i fodbold i følge forslaget også skal give plads.

- Alle skal være parat til at ofre sig, lyder en melding forud for videomødet.

Det er TV-rettighedshaverne, som skal tilfredsstilles, så de europæiske fodboldledere skal finde en løsning for ikke at miste TV-indtægter. En løsning, som så mange som muligt kan leve med.

Se også: Farvel EM - Farvel Åge!

Se også: Europæisk rekord: FCK tæt på ny milepæl

Se også: Husker du dem? FCK skal stoppe stjernernes plejehjem

34 kommentarer
Vis kommentarer