FCK køber svensk back tilbage

FC København køber backen Pierre Bengtsson fri af bundesligaklubben Mainz og giver ham en femårig kontrakt

Allerede i sidste uge gik rygtet om Bengtssons tilbagevenden til FCK. Her bliver det diskuteret i Ekstra Bladets studie.

Det er en god kending af FC København, der til sommer vender tilbage til klubben.

FCK har købt den svenske landsholdsspiller Pierre Bengtsson fri af bundesligaklubben Mainz 05, og han tiltræder på en aftale frem til sommeren 2022.

Ekstra Bladet afslørede den 9. maj, at der var en varm dialog mellem FCK og Pierre Bengtsson om at forny bekendtskabet. En dialog som nu er blevet til en femårig kontrakt.

Den svenske venstreback har tidligere spillet for FCK fra 2011 til 2014, hvor han spillede 155 kampe i den hvide trøje.

- Ludwig Augustinsson rejser til Werder Bremen her efter sæsonen, og vi har været på udkig efter en, der sammen med Nicolai Boilesen kan dække os stærkt ind på venstre back.

- Det får vi helt sikkert med Pierre. Her får vi en spiller, der kender FCK ud og ind, siger FCK-manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

Pierre Bengtsson er tilbage i FCK. Foto: Jan Sommer
Pierre Bengtsson er tilbage i FCK. Foto: Jan Sommer

- Han kender måden, vi spiller på, og vores hverdag i detaljer, og selv om han lige skal ind i tingene igen, så har Pierre alt, der skal til for at være en stærk back i FCK.

- Han har stor fysisk kapacitet og en meget god venstrefod, som både på indlæg og dødbolde gør en forskel.

- Samtidig er Pierre en stærk spiller til vores træningsmiljø, så vi glæder os meget til at få ham tilbage til klubben, siger Solbakken.

FCK møder onsdag aften FC Midtjylland kl. 20. Ekstrabladet.dk dækker kampen LIVE

Flot FCK-tifo inden derby:

FCK sikrede sig også ny forstærkning i mandags til forsvaret. Læs mere her.

Her er FCK bedst i hele Europa.

– Min mor havde tre søstre og én bror, og de har alle sammen børn, så det meste af min familie er faktisk i Brasilien, siger dansk-brasilianske Emiliano Marcondes. Som helt lille boede FCN-spilleren selv ni måneder i det store sydamerikanske land. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superliga-profils gribende historie: Mor rejste - og han så hende aldrig igen  

101 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere