- FCK over FC Midtjylland

FC Midtjylland er forsvarende mestre og har lige deltaget i Champions League, men Åge Hareide vægter fortsat FC København højere.

Åge Hareide ser stadig FCK som nordens flagskib. Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Åge Hareide ser stadig FCK som nordens flagskib. Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland er forsvarende mestre, de har lige deltaget i Champions League, og ulvene overvintrede som nummer et i Superligaen. I skrivende stund er FCM syv point foran FC København, der dog først spiller deres kamp i runde 16 i aften mod SønderjyskE.

Der er altså meget, der indikerer, at FC Midtjylland lige nu er flagskibet i dansk fodbold og måske også i hele Skandinavien.

Sådan ser Åge Hareide, der står i spidsen for Rosenborg, dog ikke på det.

- Rosenborg bør blive lige så gode som FC København og Malmö. Det bør være vores intention. Så kan du også tage FC Midtjylland med, som vandt senest og var i Champions League, men jeg vægter alligevel FC København højere. Det er, fordi deres ressourcer er meget store, siger Danmarks tidligere landstræner til Adresseavisen.

Derfor skal der flere penge i kassen i Rosenborg, hvis klubben på sigt skal udfordre FCK, lyder det fra Hareide.

- Rosenborg har et godt fundament, når det handler om økonomi. Her er et stort, flot stadion, som fyldes, hvis vi er gode på banen. Men hvis vi skal tage næste skridt, skal vi bruge flere penge. Det kan lyde brutalt, for hvor skal de penge komme fra, men der vil vi tabe mod FCK, som er et aktieselskab. De får investorer ind og har skabt fundamentet via Parken Sport & Entertainment, siger Hareide.

- De har et ejendomsfundament, som gør, at de er bundsolide, og det har givet dem fundament til at kæmpe om de bedste spillere i Norden. Det er der, vi også skal være. Vi kan tilbyde fantastiske faciliteter og en fin by at bo i, men vi har ikke andre konkurrencefordele end historien.

FC København har varslet et stort underskud for 2020 på grund af coronavirus, men de mangedobbelte mestre er fortsat lønførende i Danmark. Her kan du læse, hvad klubbens kommende sportsdirektør Peter Christiansen får i løn.

Thomas Frank og Brentford kæmper videre for drømmen om Premier League. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix Premier League Første gang i 22 kampe: - Må kontrollere følelserne

David Moberg Karlsson her i aktion mod Milan bomber mål ind for Sparta Prag for tiden. Foto: Vit Simanek/Ritzau Scanpix FC Nordsjælland Flop i Superligaen - nu bomber han for storklub

Christian Eriksen har givet interview på italiensk. Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Eriksen vækker opsigt

12 kommentarer
Vis kommentarer