FCK-profil nedtoner skade: Håber på topkamp

Nicolai Boilesen måtte udgå med en muskelskade i Prag, men håber at blive klar til Superliga-topkampen mod FC Midtjylland 25. november

Nicolai Boilesen er ude af søndagens kamp mod AaB, men håber snart at være tilbage for FCK. Foto: Jens Dresling
Nicolai Boilesen er ude af søndagens kamp mod AaB, men håber snart at være tilbage for FCK. Foto: Jens Dresling

PRAG (Ekstra Bladet): Nicolai Boilesen fik kun en halv times tid i Prag, men FCK-profilen nedtoner alvoren af den skade, som han pådrog sig i 0-0-opgøret mod Slavia i den tjekkiske hovedstad.

Boilesen satte sig pludselig i græsset på Eden Aréna, og det var tydeligt, at han ikke kunne fortsætte. Han har pådraget sig en muskelskade, men håber snart at være tilbage.

- Jeg kunne mærke det med det samme, men er rimelig sikker på, at jeg tog det i opløbet. Jeg har fået et riv i baglåret, men har ikke vildt ondt, sagde Boilesen, der uden problemer kunne forlade banen.

- Kampen i Aalborg på søndag er udelukket, men landsholdspausen kommer kærkomment i dette tilfælde.

- Nu har jeg to og en halv uge til at blive klar til kampen mod FC Midtjylland (25. november, red.), og så må vi se, om det er tid nok, sagde Nicolai Boilesen.

Skader har han haft mange af i sin karriere, men ikke i FCK-tiden. Han har spillet 80 kampe for københavnerne siden starten af 2017, men mod Slavia Prag gik det altså galt.

Han blev erstattet af svenske Pierre Bengtsson, der slap fornuftigt fra opgaven mod de stærke tjekker, der ifølge Boilesens er gruppens bedste hold:

- De er sværere at spille imod end både Zenit og Bordeaux, men vi har stadig vores skæbne i egne hænder. Med to sejre er vi sikre på at gå videre.

FC København møder efter Superliga-topkampen mod FC Midtjylland russiske Zenit Skt. Petersborg på udebane, inden franske Bordeaux venter i sidste gruppekamp i Parken.

Se også: Skabte INTET: Men FCK lever stadig

Se også: Danskere hjalp Bordeaux til første EL-point

Holland - 8. nov. 2018 - kl. 16:42 Nøgen stripper invaderer hollandsk fodbold: Her afbryder hun kampen

Alexander Zorniger kæmper med at få Brøndby til at præstere i øjeblikket. Klubben er milevidt efter FCK og FCM, der er stukket af i toppen. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Superligaen Indefra: Superligaklub på spanden: Har ingen penge at handle for

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen