FCK-profil skadet igen: Ude i op til fire uger

FCK's Youssef Toutouh er atter skadet. Midtbanespilleren gik også glip af U21-EM i juni på grund af en skade

Youssef Toutouh må se til fra sidelinjen i op til fire uger. (Foto: Lars Poulsen)
Youssef Toutouh må se til fra sidelinjen i op til fire uger. (Foto: Lars Poulsen)

Fodboldklubben FC København må undvære midtbanespilleren Youssef Toutouh i tre til fire uger.

Det unge midtbanetalent var ellers lige blevet klar igen efter at have været skadet i en længere periode, der blandt andet holdt ham ude af U21-EM i Tjekkiet i juni.

Toutouh startede inde i onsdagens kamp mod tjekkiske Jablonec i kvalifikationen til Europe League, men måtte udgå i anden halvleg med en fiberskade i det ene baglår. FCK vandt kampen 1-0.

Toutouhs skade kan dog betyde, at nyindkøbte Kasper Kusk får mere spilletid i FCK-trøjen.

I hvert fald var det den tidligere AaB-spiller, der afløste Toutouh i kampen mod Jablonec. FCK spiller på søndag mod Sønderjyske i Haderslev.

Se også: Vanvids-tjekke: Derfor sparkede jeg FCK'er ned

- Jeg er meget stolt og glad for at være i en stor klub som FCK. Jeg vil kæmpe og arbejde for holdet og gøre mit bedste, siger Federico Santander, der får sin debut for FCK i aften (Foto: Jonas Olufson) FC København - 29. jul. 2015 - kl. 10:19 Derfor er Ståle så glad for sit københavnske klædeskab

31 kommentarer
Vis kommentarer