FCK-profil: TV-fodbold er dødkedeligt!

Andreas Cornelius gider ikke bruge sin fritid på at se fodbold

Andreas Cornelius har det ligesom forhenværende kulturminister Jytte Hilden - det er sjovest selv at være med. (Claus Bonnerup)
Andreas Cornelius har det ligesom forhenværende kulturminister Jytte Hilden - det er sjovest selv at være med. (Claus Bonnerup)

Mange af hans jævnaldrende holdkammerater har været fans af forskellige klubber og stået søndag efter søndag og heppet på favoritterne for blot ganske få år siden, men for Andreas Cornelius er sagen en ganske anden.

Han var 13 år gammel, da han skiftede fra Fremad Amager til KB og dermed FCK's ungdomsafdeling, men Cornelius var bestemt ikke fast inventar på hverken 'Nedre C' på Parkens stemningstribune, og han sad heller ikke klistret til skærmen for at følge FCK.

Se også: FCK's dyre dreng: 'Kald mig bare Flopnelius'

Eller Liverpool eller Barcelona for den sags skyld. Dybest set interesserer det ham nemlig ikke et hammerslag at se andre mennesker spille fodbold! - Jeg har aldrig rigtig fundet det interessant at se en fodboldkamp. Jeg synes bare, det er sjovt at spille. Selv den dag i dag synes jeg, det er dødkedeligt at se en kamp i fjernsynet.

Her slår FCK Brøndby 3-1:

- Jeg interesserer mig rigtig meget for fodbold rent fagligt, og jeg kan godt lide at analysere fodbold: 'Hvordan kan jeg gøre det bedre, og hvordan kan holdet gøre det bedre?' Men det kan blive for meget fodbold for mig, hvis jeg også går hjem fra arbejde og skal se fodbold for fornøjelsens skyld.

Se også: Skadet Kahlenberg misser københavnerderby

- Du står ikke på, når vi når frem til Champions Leagues semifinaler, og der måske er Real Madrid-Bayern München om aftenen?
- Er vi helt fremme ved semifinalerne, vil jeg gerne se det i fjernsynet, men det er ikke sådan, at jeg planlægger min dag efter det. Det er kun, hvis jeg lige er hjemme, og jeg tilfældigvis zapper forbi.

Se også: FCM's landsholdskomet: Udlandet frem for FC København

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere