FCK sælger ung angriber til østrigsk klub

Den 18-årige Rasmus Højlund skifter med øjeblikkelig virkning fra FC København til Sturm Graz

Rasmus Højlund skifter til Sturm Graz. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Rasmus Højlund skifter til Sturm Graz. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Superligaklubben FC København har solgt angriberen Rasmus Højlund til Sturm Graz i den østrigske Bundesliga.

Han skifter med øjeblikkelig virkning, oplyser FCK på sin hjemmeside.

Den 18-årige Rasmus Højlund fik sin debut mod AGF i oktober 2020 og har siden spillet 31 kampe for FCK og scoret fem mål.

- Rasmus har gjort det godt og arbejdet hårdt for sin chance her i København, og vi er stolte af at sende ham videre på et nyt eventyr, siger sportsdirektør Peter Christiansen.

- Vi tror, at det er et godt skifte for alle parter, da Rasmus får muligheden for at spille en masse på et højt niveau i Sturm Graz, mens der formentlig ville være længere mellem kampene for ham i FCK. Desuden er aftalen økonomisk rigtig fornuftig for os.

Rasmus Højlund kom som U15-spiller til FCK's talentafdeling fra Hørsholm Usserød IK, og nu ser han frem til at tage et nyt skridt i karrieren.

- Jeg har elsket at spille i FCK og ikke mindst i Parken, hvor jeg allerede har fået nogle oplevelser, jeg aldrig glemmer, siger Rasmus Højlund.

- Jeg vil savne mine holdkammerater og hverdagen i klubben, men jeg er klar på en ny udfordring i Østrig for Sturm Graz, hvor jeg vil tage de ting med, jeg har lært i FCK og tage de næste skridt i min udvikling og karriere.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+