FCK sender forsvarsveteran til Ukraine

Ragnar Sigurdsson bytter FCK ud med FC Rukh Lviv fra Ukraine. Han kom tilbage til FCK i 2020

Ragnar Sigurdsson ses her under FCK's hjemmekamp mod Celtic i sidste sæson. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ragnar Sigurdsson ses her under FCK's hjemmekamp mod Celtic i sidste sæson. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jess Thorups forsvarskabale i FC København består nu af et kort mindre.

Mandag meddeler FCK, at klubben har solgt Ragnar Sigurdsson til ukrainske FC Rukh Lviv et halvt år før spillerens kontraktudløb.

Den 34-årige islænding, der var i gang med sin anden periode i FCK, er kommet tilovers i et velbesat midterforsvar. Klubben råder blandt andre over Mathias 'Zanka' Jørgensen, Nicolai Boilesen, Andreas Bjelland, Victor Nelsson og Marios Oikonomou i det centrale forsvar.

- Ragnars udsigt til spilletid i foråret var derfor ikke specielt god. Derfor giver det mening for begge parter, at han nu rejser videre og får det bedste ud af resten af karrieren i forhold til at spille kampe og få et eventyr mere, siger den midlertidig sportslige leder i FCK, William Kvist.

Ragnar Sigurdsson kom tilbage til FCK i januar 2020 efter at have været i russisk og engelsk fodbold.

Han spillede også for FCK i perioden 2011-2014.

Den mangeårige islandske landsholdsspiller medgiver, at han ikke helt har fået sat det aftryk i sin anden FCK-tid, som han havde ønsket.

- Det var en fantastisk mulighed for mig (at vende tilbage til FCK, red.), men jeg skulle nok have gjort det noget før, hvis det sportsligt skulle have været perfekt.

- Jeg fortryder det på ingen måde, og jeg har været glad og stolt over at være en del af klubben igen. FCK vil altid være noget særligt for mig, og selv om jeg ikke bliver FCK-spiller igen, så vil jeg altid være FCK-fan, siger Sigurdsson.

Han har spillet 96 landskampe for Island og var blandt andet med i en af kampene mod Danmark i efteråret.

Sønderjyske vandt den seneste pokalfinale. Den blev spillet på Blue Water Arena i Esbjerg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix DBU Pokalen Pokalfinale sendes i udbud

Jerzy Brzęczek (til højre) ses her under en testkamp i efteråret. Foto: Kacper Pempel/Reuters Landsholdsfodbold Fyrer landstræner før EM

Totalt nedbrud i forhandlingerne mellem FCK og AGF. Foto: Jens Dresling Superligaen PC-nedbrud en realitet: AGF afviser FCK

29 kommentarer
Vis kommentarer