FCK-spiller på blokken i Barcelona: - Et skifte er realistisk!

Robin Olsens præstationer i det svenske mål under VM har gjort FCK-keeperen interessent for FC Barcelona. 'Meget realistisk', lyder det fra fodboldekspert Niels Christian Frederiksen

Spansk avis melder om Barcelona-interesse i FCK-keeper Robin Olsen, og et skifte er realistisk, vurderer TV3-ekspert. Foto: Jens Dresling
Spansk avis melder om Barcelona-interesse i FCK-keeper Robin Olsen, og et skifte er realistisk, vurderer TV3-ekspert. Foto: Jens Dresling

Sverige har overrasket alt og alle ved VM-slutrunden i Rusland, hvor vores naboer er klar til en kvartfinale mod England på lørdag i Samara.

Som en sikker sidste skanse i målet har Robin Olsen imponeret ved VM, og FCK-keeperen spillede senest en stor kamp mod Schweiz i ottendedelsfinalen, da han for tredje gang holdt buret rent under slutrunden.

FCK-målmandens gode præstationer i Rusland har nu bragt ham på transferblokken hos selveste FC Barcelona, der med al sandsynlighed skal have ny reservekeeper, da hollandske Jasper Cillessen har ytret ønske om at forlade bænken i Catalonien.

Som ny andenkeeper, efter tyske Marc-Andre ter Stegen, har Ernesto Valverde altså udset sig svenske Robin Olsen. Det fortæller det spanske medie Sport.

Sport og Spil Landsholdets bedste scoringer: Her er deres koner og kærester

Selv om det er et enormt spring fra Superligaen til FC Barcelona, så vurderer Viasats fodboldekspert Niels Christian Frederiksen, at Robin Olsen i FC Barcelona giver rigtig god mening.

- Man skal huske på, at det er 'kun' som klart andetvalg efter Marc-André ter Stegen. Når det er sagt, så synes jeg, det er meget realistisk, at denne sommertransfer bliver til noget. Robin Olsen har haft et fremragende VM, og det har virkelig katapulteret hans karrieremuligheder op på et helt andet niveau, end han egentlig nok havde i udsigt, siger Niels Christian Frederiksen til Ekstra Bladet og fortsætter.

- Barcelona er på udkig efter en reservemålmand, der holder et virkelig højt niveau. Robin Olsen har bevist under VM, at han er tilhører den kategori. Han er ikke en dårligere målmand end Jasper Cillessen, som ellers har gjort det fint i de kampe, han har fået for Barcelona. Han har trods alt vundet to pokaltitler med klubben, siger Niels Christian Frederiksen.

Artiklen fortsætter under billederne

Hollandske Jasper Cillessen er på vej væk fra Barcelona, hvilket kan bane vejen for FCK's Robin Olsen. Foto: AP Photo/Peter Dejong
Hollandske Jasper Cillessen er på vej væk fra Barcelona, hvilket kan bane vejen for FCK's Robin Olsen. Foto: AP Photo/Peter Dejong

Robin Olsens gode præstationer for Sverige under VM har bragt ham i søgelyset hos FC Barcelona. Foto: AP Photo/Martin Meissner
Robin Olsens gode præstationer for Sverige under VM har bragt ham i søgelyset hos FC Barcelona. Foto: AP Photo/Martin Meissner

Robin Olsen på FCK-holdet, der mødte Atletico Madrid i februar - nu kan han ende i Spanien selv. Foto: Jens Dresling
Robin Olsen på FCK-holdet, der mødte Atletico Madrid i februar - nu kan han ende i Spanien selv. Foto: Jens Dresling

Se også: Caroline i rutsjebanen: Ude af Wimbledon!

Ståle Solbakken er bestemt ikke fremmed for tanken om at knytte William Kvist til klubben i en ny funktion. Foto: Rene Schütze FC København - 19. jun. 2018 - kl. 23:46 Ståle har tilbudt Kvist ny rolle i FCK: Han vil spille videre

Ifølge Viasats fodboldekspert, der blandt andet følger spansk fodbold meget tæt, så har Barcelona og Cillessen en 'gentlemen-aftale' om, at hollænderen får lov til at forlade klubben denne sommer, da han ikke har i udsigt at komme nærmere førsteholdet i den kommende sæson.

Jasper Cillessen har blandt andet tiltrukket sig interesse fra Premier League og Serie A, og når Barcelona har fundet en klub, der vil betale den rette pris for den dygtige reservekeeper, så er døren altså åbnet for den nuværende FC København-målmand.

- Robin Olsen-interessen er rimelig kendt i de spanske medier, så når Barcelona lige sænker deres priskrav lidt på Cillessen, så kan det hele falde i hak. Men man har kontrakt på Cillessen frem til 2021, så man lader ham ikke forlade klubben billigt, da han har vist et højt niveau. Men jeg er sikker på, Cillessen får lov at smutte denne sommer, siger Niels Christian Frederiksen og fortsætter.

- Det virker for mig som en god mulighed for Robin Olsen. Det er en af de største adresser i verden, også selv om han kun skal stå i pokalkampe og Champions League-gruppekampe, hvis Barcelona er gået videre. Det er en stor mulighed for Robin Olsen, men han har selv gjort sig fortjent til den med sine præstationer under VM.

FC København har flere gange meldt ud, at man forventer et salg af Robin Olsen efter VM-slutrunden. Jesse Joronen er allerede hentet ind fra AC Horsens som erstatning til den ny sæson.

Sport og Spil Undgå fælderne: Sådan skifter eksperten ud på sit managerhold

Sverige slog Schweiz 1-0 og er klar til VM-kvartfinalen. Foto: AP VM 2018 - 3. jul. 2018 - kl. 18:11 Rødt kort til sidst: Sverige vinder VM-gyser

Sport og Spil Varm transfersommer i vente: Sådan handler FCK

Se også: FCK har scoret ny bomber: Her er prisen

80 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere