FCK-stjerne: Alt gik galt - jeg følte mig skyldig

Den spanske kantspiller spillede en uheldig hovedrolle, da FC København røg ud af Champions League-kvalifikationen til Røde Stjerne, og det var en meget svær start på tiden i dansk fodbold

Et tætpakket program med både Superliga, EL og pokalen venter FCK - hvordan står de til den udfordring?

Han er FC Københavns dyreste indkøb nogensinde, offensivspiller Pep Biel, men indtil videre har spanieren haft svært ved at finde sine fødder i dansk fodbold.

Tiden i Danmark blev bestemt ikke gjort nemmere af, at Pep Biel, der blev handlet i Zaragoza som afløser for Robert Skov, fik rødt kort i den forlængede spilletid af Champions League-kvalifikationsopgøret mod Røde Stjerne. Et rødt kort, som han i tiden efter kampen havde det enormt skidt over, fordi FC København røg ud af kvalifikationen efter en straffesparkskonkurrence.

Pep Biel viste ikke sin bedste side frem i kampen mod Røde Stjerne. Foto: Jens Dresling
Pep Biel viste ikke sin bedste side frem i kampen mod Røde Stjerne. Foto: Jens Dresling
 

Det fortæller Pep Biel i et stort interview med Tipsbladet fredag.

- Alt gik galt for mig. Jeg følte mig skyldig. For vi var i overtal og havde stadig ti minutter, hvor vi kunne angribe. Så blev jeg udvist på en tåbelig måde. Det var to dumme frispark. Så jeg følte mig skyld i det nederlag, siger han til Tipsbladet og forklarer:

- Den aften ramte mig hårdt mentalt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at sådan noget kunne ske. Jeg er aldrig før blevet udvist som professionel spiller.

Den 23-årige spanier kæmper fortsat for at finde sig til rette i dansk fodbold, for selv om han har fået chancer på førsteholdet, har han ikke grebet dem i en tilfredsstillende grad. Onsdag gjorde han heller ingen forskel, inden han blev udskiftet til fordel for Dame N'Doye, mod Hillerød i pokalturneringen. Og i weekenden mod FC Midtjylland måtte han se kampen fra tribunen.

Selv om han lige nu har det svært, tror han ikke på, at det først bliver næste år, man ser den bedste udgave af Pep Biel.

- No, no, hombre. Det sker forhåbentligt hurtigere. Snart håber jeg, at folk får den bedste Pep Biel at se, siger han til Tipsbladet.

Pep Biel skrev i sommer under på femårig aftale med FC København, og han har indtil videre spillet 10 kampe for i alle turneringer for det danske mandskab. Biel har stået for tre oplæg og har stadig sin første scoring til gode.

Du kan som sagt læse det store interview med Pep Biel i Tipsbladet fredag.

Putros forlod banen og løb ud af stadion før den forlængede spilletid, men det var ikke for at komme på toilettet, som det lød under tv-transmissionen. Foto: Anita Graversen AGF - 27. sep. 2019 - kl. 10:04 Tv-seere fik besked om toilet-besøg: Dommeren skulle noget helt andet


Se også: Spiltip: De ryger ud af Vild med Dans

Se også: Nu kommer verdens første cykel-VM i e-sport

32 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere