FCK-stjerne blev mast: En vinter ændrede alt

Rasmus Falk ville ikke lade den klejne fysik stoppe drømmene, så han tog kampen op - og blev en markant anden spiller

Hvordan kom FC København gennem vinterens transfervindue? Ekstra Bladets panel gør dom. Producer: Lasse Brøndal

Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.

ALGARVE (Ekstra Bladet): For cirka ti år siden debuterede han i Superligaen med en medalje, og nu - et tiår senere - er Rasmus Falk stadig på jagt efter flere medaljer i Danmarks bedste fodboldrække.

Gennem de ti år har han selv gennemgået en stor udvikling. Han startede som mere spinkel end de fleste, men var opsat på, at det ikke var den detalje, der skulle stoppe ham.

Han ville slå igennem i Superligaen, og derfor tog han kampen op. Selvom han var for lille i en sport, der stadig stiller større krav til fysikken.

Debuten i Aarhus er stadig gemt på harddisken. Ansigtet lyser op i Portugals sol, når talen falder på den.

- Jeg fik tre-fire minutter og rørte ikke bolden, fik Eric Djemba-Djembas medalje, og så havde jeg min første sølvmedalje.

Falk og Djemba-Djemba var profiler for OB i starten af 10'erne. Foto: Lars Poulsen
Falk og Djemba-Djemba var profiler for OB i starten af 10'erne. Foto: Lars Poulsen
 

Sagde nej til FCK
Falk var stolt over at komme ind - også i en tid, hvor OB ikke havde den tendens til at bruge unge spillere. Han var glad for at slå i gennem der, for han kunne også have taget til FC København og AGF.

- Hvis man var god, var det stadig svært som 17-18-årig at spille sig på holdet i FCK på det tidspunkt.

I dag er han ikke bare en spiller med næsten ti år på bagen i Superligaen. Han er - bortset fra reservekeeper Stephan Andersen - den spiller, der i dette stræk har været længst tid i FCK. Noget usædvanligt, når man har fået sin fodboldopdragelse på Fyn.

Nu er Falk en af dem, der har været i FCK i længst tid. Foto: Tariq Mikkel Khan
Nu er Falk en af dem, der har været i FCK i længst tid. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Markant anden spiller
De ti Superliga-år har rykket ham gevaldigt.

- Der er sket meget. Jeg er en markant anden spiller, end jeg var for ti år siden. Jeg kan bedre lide versionen i dag. Da jeg begyndte at spille, tog jeg godt nok mange chancer. Jeg var også meget mindre, end jeg er i dag.

Han husker at blive kanøflet i 2. division - ja, faktisk også som nyoprykket U17-spiller. Så tog han en beslutning.

- En vinter som nyoprykket OB-spiller tænkte jeg: Nu skal jeg ikke vælges fra, fordi jeg ikke kan stå ved i nærkampene.

Han følte sig dog overlegen på nogle punkter, og det gav ham en tryghed. Så skulle de andre ting bare bygges op.

- Jeg vejer jo stadig ikke så meget, men hvis man ser på et billede fra for ti år siden, vil man nok kunne se en del.

Falken skal flyve videre på et tidspunkt. Foto: Tariq Mikkel Khan
Falken skal flyve videre på et tidspunkt. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Skal videre
Han havde ikke skænket det mange tanker, at han havde været ti år i Superligaen, men snarere fokuseret på at være glad for den situation, han er i. Også selvom han føler, han har spillet mod et hold som FC Nordsjælland 500 gange.

- Det er mange år i samme liga, men det er først nu, jeg tænker over det, siger han med et grin.

- Jeg har da også en ide om, at jeg gerne vil prøve noget andet.

- Så du kommer ikke til at være den bedste spiller, der aldrig kom videre fra Superligaen?


- Det er ikke planen. 
Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer et tidspunkt, hvor vi finder en løsning på det.


Og han skal videre. Også bare i bogstaveligste forstand lige på dette tidspunkt, hvor Stephan Andersen skynder på ham for at komme i bilerne og hjem til hotellet.

- Det er ikke noget hvilehjem, siger han til Falk.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Falk har set Superligaens udvikling de sidste ti år. Foto: Tariq Mikkel Khan
Falk har set Superligaens udvikling de sidste ti år. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

10 år med Superligaen: Det har gjort en forskel

Superligaen har også udviklet sig meget i Falks tid. Særligt peger han på en ting, der har ændret forholdene.

- Det playoff har gjort, at Superligaen er blevet mere spændende, men der er også mange hold - føler jeg - der spiller på resultatet. Der er mange hold, der kan komme i knibe relativt tidligt. Fodbold er resultater, men det bliver meget forsigtigt.

- Det, synes jeg ikke, er en god tendens i forhold til udvikling. Det er selvfølgelig nemt at sige, når man spiller i FCK.

- Men spænding og intensiteten er steget, og det er godt. I den gamle struktur var der måske fem-seks hold, der kun spillede for lidt tv-penge. men spillerne vil altid have det sådan: Vi kan ikke nå bronze, vi kan ikke rykke ned. Det tænder ikke helt vildt at blive nummer syv eller otte.

Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.

 

Se også: Profiler smuttet: Positivt vi ikke fik nye ind

David Nielsen har været meget tilfreds med præstationerne, men ser også en flok sultne hold lige under sig. Foto: AGF AGF - 31. jan. 2020 - kl. 17:45 - Totalt fucking ligegyldigt!

Mikkel Kaufmann skal bombe for FCK fra sommer. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Analyse: FCK's røverkøb til 25 millioner

41 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere