FCK-stjerne dybt berørt over dødsfald

Viktor Fischer kæmpede for at holde tårerne tilbage, da han talte om Per Weihrauchs tragiske bortgang. Det tidligere stortalent blev kun 32

FCK's Viktor Fischer er påvirket af Per Weichrauchs alt for tidlige død. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
FCK's Viktor Fischer er påvirket af Per Weichrauchs alt for tidlige død. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Han var et af de største talenter i dansk fodbold og nåede at spille i både Ajax og Chelsea.

Per Weihrauch havde fodboldverdenen for sine talentfulde fødder, men som blot 19-årig blev han erklæret fodboldinvalid, og nu er han død. Blot 32 år gammel.

Det var B.T., der i sidste uge kunne fortælle den tragiske historie om det tidligere stortalent, der efter sit alt for tidlige karrierestop forblev i fodboldbranchen og en overgang var ansat i Søren Lerbys agentfirma.

En af hans opgaver var at hjælpe unge spillere, når de kom til udlandet. På den facon kom han i kontrakt med blandet andre Viktor Fischer, som i mange år havde Lerby som agent.

Derfor var FCK-stjernen også dybt berørt, da han talte om Per Weihrauch efter FCK's Superliga-kamp søndag.

- Jeg kendte ham igennem Sørens firma, og han var en ekstremt behagelig mand. Jeg er enormt ked af at høre, at han er gået bort, sagde Viktor Fischer efter FCK’s 4-2-sejr over Lyngby.

Hvidovre-drengen Per Weihrauch nåede at være i både Ajax og Chelsea, inden han som 19-årig måtte indstille karrieren. Foto: Tariq Mikkel Khan
Hvidovre-drengen Per Weihrauch nåede at være i både Ajax og Chelsea, inden han som 19-årig måtte indstille karrieren. Foto: Tariq Mikkel Khan

Han havde vist sit lune og sædvanlige glimt i øjet, da han talte om selve kampen, men da snakken faldt på Per Weihrauch, begyndte stemmen at knække, og han kæmpede for at holde tårerne tilbage.

- Det har påvirket mig meget. Det er fuldstændig skrækkeligt… frygteligt. Jeg er enormt ked af at høre, at han er gået bort og håber, at hans familie efter omstændighederne har det godt, sagde Viktor Fischer, inden han kort nikkede til de få journalister i Parken og gik ned i omklædningsrummet.

Superligaen Indefra: FCK's trænerteam hyres hos William Kvists agent

Jess Thorup ny FCK-cheftræner: - Meget speciel situation

Tre Brøndby-nederlag i rap: - Kald det ikke krise