FCK-stjerne kan ånde lettet op efter bizar advarsel

Mathias "Zanka" Jørgensen får annulleret det gule kort, han fik mod Sønderjyske for at slå til bolden

Mathias "Zanka" Jørgensen var rasende og tilskuerne forundrede, da FC Københavns forsvarsspiller fik en advarsel i kampen mod Sønderjyske.

"Zanka" slog bolden i mål med hånden ved et hjørnespark, da han troede, der var fløjtet til pause, men det mente dommeren ikke, han havde, og så fik FCK-forsvareren en advarsel.

Se også: Zanka om bizart volley-smash: Var ikke usportsligt

Den har Dansk Boldspil-Union (DBU) nu valgt at annullere, da dommeren også har medgivet, at det var en fejl.

- FC København har i henhold til de disciplinære bestemmelser gjort indsigelse mod advarslen og forelagt den skriftlige henvendelse fra FC København, har kampens dommer, Michael Johansen efter at have gennemset kampen på dvd, erklæret sig enig i, at den tildelte advarsel til Mathias "Zanka" Jørgensen ikke skulle være givet, skriver DBU torsdag.

Også Randers havde protesteret til DBU efter holdets kamp mod AGF. Kronjyderne ville have annulleret både et gult kort til målmand Karl-Johan Johnsson og det røde kort til Mustafa Armini.

Se også: Zanka efter slem stempling: Jeg gjorde intet galt

Her har dommer Kenn Hansen medgivet, at advarslen til Johnsson var en fejl, hvorfor den er blevet annulleret, men det røde kort til Armini fastholdes.

51 kommentarer
Vis kommentarer