FCK uden landsholdsspiller i topkamp

Nicolai Jørgensen udgik af træningen torsdag, og manager Ståle Solbakken tager ingen chancer med profilen - Federico Santander bliver derimod efter alt at dømme klar

FCK's Nicolai Jørgensen bliver ikke klar til søndagens kamp mod Sønderjyske (Foto: Finn Frandsen)
FCK's Nicolai Jørgensen bliver ikke klar til søndagens kamp mod Sønderjyske (Foto: Finn Frandsen)

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): FC København må undvære Nicolai Jørgensen i søndagens topkamp i Haderslev mod SønderjyskE.

Den 24-årige landsholdsspiller mærkede noget i lysken under opvarmningen op til sidste weekends kamp mod Hobro og blev derfor i sidste øjeblik fjernet fra startopstillingen.

Jørgensen lignede i starten af ugen en mand, der ville blive klar til mødet med SønderjyskE, men han måtte udgå af torsdagens træning med lyskeproblemer. Og de kvaler holder ham ude i søndagens kamp.

- Vi tager ikke chancer med ham. For bryder skaden op, så ryger resten af tingene før jul, siger FC København-manager Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Se også: Bænket FCK-svensker: Sådan er fodbold

Mod Hobro stillede han med Andreas Cornelius og Federico Santander i front, og det ligner altså også startduoen i Haderslev. Santander, der fik scoret sit første Superliga-mål mod bundproppen, måtte udgå i begyndelsen af 2. halvleg i søndags, men bliver formentlig klar.

- Det håber vi på. Vi tester ham fuldt ud lørdag, siger Ståle Solbakken, der kan glæde sig over, at Benjamin Verbic nærmer sig et comeback.

Den slovenske kantspiller har været plaget af lyskeproblemer, men er nu smertefri og tilbage på græs.

Selv håber Verbic at komme i aktion i næste uges pokalkamp mod Fredericia, men ifølge Solbakken er det nok mere sandsynligt, at sloveneren er tilbage for FCK, når hovedstadsklubben søndag 1. november møder Randers i Parken.

FCK er klar til at sende erstatningskrav fra tidligere storinvestor videre til Flemming Østergaard i forbindelse med den meget omtalt sag om kursmanipulation (Foto: Tariq Mikkel Khan) FC København - 21. okt. 2015 - kl. 11:32 Efter 83 mio. kr. stævning: FCK klar til at gå efter Don Ø

- Det er planen, at han skal træne fuldt med i næste uge. Fredericia-kampen ligger midt i næste uge, så den er vel svær. Vi får at se, men Randers virker mere sandsynligt, siger Solbakken.

FC København ligger på andenpladsen i Superligaen. Tre point foran SønderjyskE, men tre point efter førende FC Midtjylland.

2 kommentarer
Vis kommentarer