FCK vil lukke 9500 ind til derby

Der er lagt op til det største antal tilskuere siden genoptagelsen af Superligaen, når FCK søndag møder Brøndby

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

9500 tilskuere vil kunne overvære søndagens derby mellem FC København og Brøndby i Parken.

Det oplyser FCK på sin hjemmeside.

Parken er egentlig blevet godkendt til at kunne huse 11.000 tilskuere med de nye corona-regler. Men FCK har valgt at nedjustere kapaciteten til det store opgør mod ærkerivalerne i 3F Superligaen.

- På baggrund af myndighedernes sikkerhedsgodkendelse har vi også selv truffet nogle beslutninger, som blandt andet reducerer kapaciteten yderligere, fordi vi ønsker at sikre, at vi får en optimal afvikling af kampen og giver de bedste forudsætninger for at overholde alle de forskellige regler, lyder det.

FCK og Brøndby ligger på henholdsvis anden- og fjerdepladsen i Superligaens mesterskabsspil. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
FCK og Brøndby ligger på henholdsvis anden- og fjerdepladsen i Superligaens mesterskabsspil. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
 

Sæsonkortholdere, abonnenter og partnere får adgang til billetterne. Der vil ikke blive sat billetter til salg for offentligheden.

Mens myndighederne har givet lov til, at personer med nære relationer kan sidde ved siden af hinanden uden mellemrum under fodboldkampe, så vil alle tilskuerne til søndagens derby have mindst én stol imellem sig.

- Årsagen er, at vi i praksis ikke kan kontrollere, hvem der i givet fald sætter sig ved siden af hinanden, og den usikkerhed ønsker vi ikke at skulle håndtere med så stort og uvant et setup, hvor der er meget fokus på overholdelse af reglerne, fremgår det på klubbens hjemmeside.

Grupper kan dog alligevel godt få plads ved siden af hinanden, men altså stadig med én stol imellem hinanden, lyder det.

FCK og Brøndby ligger på henholdsvis anden- og fjerdepladsen i Superligaens mesterskabsspil.

FCK-træner Ståle Solbakken og co. skal vinde torsdag ude mod FC Midtjylland for at forhindre midtjyderne i at sikre sig guldet.

Denne unge mand er en halv milliard kroner værd. Og nej, han er ikke en efterlyst narkokriminel - han er såmænd en dygtig fodboldspiller (Foto: AP) Sport og Spil Det vanvittige transfercirkus

66 kommentarer
Vis kommentarer