FCK'er før 'sæsonfinalen': - Det gider jeg slet ikke tænke på

Nicolai Boilesen er overbevist om, at FCK slår AGF i Parken og snupper den sidste Europa League-plads. - Vi skal ud og vise, at det er vigtigere for os at spille i Europa, siger FCK-backen før skæbnekampen i Parken

Nicolai Boilesen og FC København har alt at tabe i fredagens kamp mod AGF, hvor der er en europæisk plads på spil. Foto: Lars Poulsen
Nicolai Boilesen og FC København har alt at tabe i fredagens kamp mod AGF, hvor der er en europæisk plads på spil. Foto: Lars Poulsen

AGF har alt at vinde, FCK alt at tabe.

Sådan sammenfatter FCK’s landsholdsspiller Nicolai Boilesen fredagens playoffkamp i Parken mellem AGF og FCK om en plads i Europa League.

- Men der er en grund til, at vi har alt at tabe. Det er, fordi vi er favoritter og har været ude og sige, at vi skal i Europa, siger Nicolai Boilesen til Ekstra Bladet.

- Det vil være en flad fornemmelse, hvis I ikke har de europæiske aftener i Parken i næste sæson…

- Det gider jeg slet ikke at tænke på, for det kommer ikke til at ske. Vi skal ud og vise, at det er vigtigere for os at spille i Europa.

- Vi skal vise, at vi er mere sultne, og vi slår AGF, siger Boilesen, der kalder FCK's Superliga-efterår horribelt, men til gengæld er klar til at sætte hak ud for foråret. Hvis altså det rundes af med en sejr.

- Efteråret var på mange områder katastrofalt, men efter jul har det være meget bedre spillemæssigt, og vi burde også have hentet flere point.

- I spillet mellem felterne har vi været det bedste hold i Superligaen i foråret, men for det meste afgøres kampene i felterne, og der har vi ikke været skarpe nok.

FC København har hentet 32 point i 17 kampe i foråret, det samme har AGF. Københavnerne har fredag aften fordel af hjemmebane og en statistik, der i den grad er med dem.

AGF har i de 20 seneste indbyrdes opgør ikke formået at besejre københavnerne. Seneste århusianske sejr var i august 2009, da de vandt 1-0 i hovedstaden.

Når århusianerne alligevel kan tro på, at de kan skabe overraskelsen, skyldes det både egen og FCK's form.

De nu forhenværende mestre har ikke vundet i sine fire seneste kampe, ikke scoret i de seneste tre, og i seks hjemmekampe i træk har FCK'erne lukket mål ind.

Kampen sparkes i gang fredag kl. 19 og kan naturligvis følges live her på ekstrabladet.dk.

Ståle Solbakken er ikke i tvivl om vigtigheden af kampen mod AGF. Den skal vindes for at forhindre, at sæsonen ender som en rendyrket katastrofe. Foto: Tariq Mikkel Khan FC København - 25. maj. 2018 - kl. 06:22 Skæbnekamp for FCK: 75 mio. kr. på spil i Parken

Se også: Tidligere stjerne-angriber vil undgå fængsel: - Han er forsvundet

Hany Mukhtar er sæsonens bedste spiller ifølge Ekstra Bladet. Fotos: Jens Dresling/Lars Poulsen Sport og Spil Her er Superligaens 25 bedste spillere

47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere