FCK'er glæder sig til norsk eventyr

Jakob Busk ser frem til at være i Sandefjord i én hel sæson, hvor han skal udvikle sig som målmand. Derefter vil han tilbage til FC København og konkurrere om pladserne i hovedstadsklubben.

Jakob Busk i aktion for FCK - i foråret tørner han ud for Sandefjord i Norge. (Foto:
Jakob Busk i aktion for FCK - i foråret tørner han ud for Sandefjord i Norge. (Foto:

Jakob Busk skal i den kommende sæson i Tippeligaen tørne ud for Sandefjord. Den 21-årige målmand, der har fast kontrakt med FC København, blev i starten af ugen præsenteret som ny mand for oprykkerklubben, og Busk ser frem til at prøve sig selv af i norsk fodbold efter et halvt år som lejesvend i den danske 1. division.

- Det bliver en sportslig ny udfordring for mig, men også personligt bliver det noget nyt for mig. Jeg skal for det første til at flytte til et andet land og prøve at se, hvordan det er. Men det bliver også interessant med den sportslige udfordring. Det bliver et skridt op i forhold til den seneste lejeaftale, som jeg havde i AC Horsens, så det glæder jeg mig til, siger Jakob Busk til tipsbladet.dk.

Se også: Medie: Italienere ser på FCK-stjerne

Han glæder sig til at komme i sving under cheftræner Lars Bohinsens vinger i det sydlige Norge.

- Jeg har fået et fint indtryk af klubben. De har mange unge spillere og vil gerne give dem chancen, så det synes jeg virker lovende. Ligaen ved jeg dog ikke så meget om, men jeg har et indtryk af, at det er et fint niveau. Formålet med at skifte herop er, at jeg skal spille, og det er ligesom det, der er planen. Så det går jeg stærkt ud fra, at det er det, der kommer til at ske, lyder det videre fra Busk.

Planen for Jakob Busk er nu at bruge et år på at skærpe sig selv så meget som muligt, og så ligger comebacket til FC København og lurer.

- Jeg håber på, at jeg nu kan udvikle mig rigtig meget som spiller på forskellige parametre og blive prøvet af på et højere niveau. Jeg skal have noget mere erfaring og en større ballast, så jeg kan komme styrket tilbage og konkurrere i FCK, når jeg er færdig om et år. Udover det håber jeg også at udvikle mig personligt. Jeg vil gerne lære nogle flere ting omkring livet. Så jeg håber at kunne tage mange ting med tilbage, når jeg vender tilbage til København om et år, siger Jakob Busk.

Busk har kontrakt med FC København til sommeren 2017.

Se også: Svensk klub vil have kassen af FCK

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere