FCK'er månedens bedste: - Vi bruger ham, hvor han er bedst

FCK-manager Ståle Solbakken glæder sig over Dame N'Doyes fine start på sæsonen. Ifølge nordmanden har senegaleseren været motiveret for at vise sine evner som angriber efter at have været parkeret på kanten i Tyrkiet

FCK-manager Ståle Solbakken (th.)er med rette glad for Dame N'Doye. Foto: Jens Dresling
FCK-manager Ståle Solbakken (th.)er med rette glad for Dame N'Doye. Foto: Jens Dresling

Da Dame N’Doye i sommer vendte hjem til FC København, lød beskeden fra manager Ståle Solbakken, at tilhængerne ikke skulle forvente lige så mange mål som sidst.

Men den senegalesiske angriber har ikke glemt, hvordan man scorer mål i Superligaen. Med seks mål allerede er han topscorer i ligaen og har faktisk lige nu et endnu bedre scoringssnit end i sin første FCK-tid.

Det er et meget spinkelt datamateriale, men ikke desto mindre har N’Doye overrasket den gruppe af københavnske fans, der tvivlede på fornuften i at hente den aldrende angriber ind som Santander-afløser.

- Han har hjulpet os godt på vej i både Superligaen og Europa og har været den, som vi havde håbet, at han ville være.

- Man kan aldrig være sikker, men vi havde en god snak med ham og hans agent, og han var super motiveret, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Dame N’Doye blev i sin tidligere klub Trabzonspor ofte parkeret ude på kanten med mange defensive pligter. Men i FCK bliver han brugt på pladsen helt fremme, og det har helt tydeligt passet ham.

- Jeg tror, at det har givet ham ekstra motivation, at vi bruger ham, hvor han er bedst, siger Ståle Solbakken, der roser sin afrikanske bomber for meget andet end målene:

- Han er blevet en klogere spiller, og så er han også blevet en endnu bedre holdspiller. Han har altid været en holdspiller, men er det i endnu højere grad nu og er en klar lederskikkelse for os.

33-årige Dame N’Doye, der kom på en fri transfer efter kontraktudløb i Trabzonspor, blev torsdag kåret som månedens spiller i Superligaen foran holdkammeraten Viktor Fischer og Brøndbys Kamil Wilczek.

- Der er mange, der har gjort det godt – og N’Doye er helt bestemt en af dem, siger Ståle Solbakken, der foreløbig har glæde af den farlige angriber resten af denne sæson.

Dame N'Doye i Superligaen

Første tid i FCK (2009-2012)

104 kampe (8082 minutter)

59 mål

137 minutter per mål

***

Anden tid i FCK (2018- )

8 kampe (698 minutter)

6 mål

116,3 minutter per mål

Se også: Pokaldrøn venter i Aarhus

Se også: UEFA afviser vilde Champions League-planer

Daniel Agger er havnet i en strid med den nuværende ejer af hans tidligere hus på Hvidovre Strandvej 59. Den nye ejer har konstateret forurening på grunden og kræver i omegnen af tre mio. kr. i erstatning. Agger er uden skyld i forureningen, der er sket før 1945. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Daniel Agger i bizar millionstrid

Bubacarr Sanneh-handlen blev indgået sidste tirsdag. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: Holdt rekordtransfer hemmelig i tre døgn

14 kommentarer
Vis kommentarer