Nicolai Boilesen brækkede lørdag brystbenet i FCK's Superliga-kamp mod Hobro, men nu er den tidligere landsholdsback udskrevet fra hospitalet.
Han måtte udgå med smerter i brystet efter 1. halvleg og blev hurtigt kørt til undersøgelse på hospitaler. Her viste det sig, at der var tale om et brækket brystben, og Boilesen blev indlagt til observation.
Der bliver naturligvis ikke taget nogen chancen i sådan en situation, men heldigvis har der ikke været yderligere komplikationer i forbindelse med skaden, og Boilesen er derfor nu udskrevet.
Nu skal brystbenet have ro til at gro sammen igen, inden den 25-årige back kan vende tilbage til træningsbanen.
FC København skrev lørdag på sin hjemmeside, at klubben forventede, at Boilesens fodboldpause blev på mellem fire og seks uger.
Nicolai Boilesen fik end ikke et frispark i situationen, hvor han brækkede sit brystben. Du kan se situationen i klippet over artiklen.
Se højdepunkterne fra kampen her, hvor FCK var heldige med ikke at tabe:
Sådan er det gået FCK i sæsonen
Genfødt som Superliga-profil: 'Jeg troede, at jeg var færdig'
Superliga-trænernes egen dom: Her er de fire vigtigste ingredienser i vores sæson