Fik store tæsk i FCK-comeback

FC Københavns reserver tabte med tenniscifrene 0-6 til FC Helsingør i Michael Lüftners comeback i den hvide trøje

Michael Lüftner fik comeback i det store nederlag. Foto: Jens Dresling
Michael Lüftner fik comeback i det store nederlag. Foto: Jens Dresling

Michael Lüftner spillede tirsdag sin første fodboldkamp i syv måneder, da han var med for FC Københavns reserver mod FC Helsingørs ditto, og det blev ikke nogen særlig god oplevelse for den tjekkiske midtstopper, der startede inde i det centrale forsvar ved siden af Sotirious Papagiannopoulos

FC København, der også havde velkendte navne som Mohammed Daramy, William Kvist, Robert Mudrazija og Nicolaj Thomsen i startopstillingen, fik læsterlige klø på Jens Jessens Vej på Frederiksberg.

FC Helsingør forlod banen med en 6-0-sejr i bagagen efter en firemåls-føring ved pausen. Nicolas Mortensen og amerikanske Collen Warner viste god form med henholdsvis tre og to mål.

Michael Lüftners comeback varede i 63 minutter, og så lod han sig udskifte. Kort forinden måtte William Kvist udgå med en skade.

Se også: Pinligt, FCM!

Se også: Ståles særpægede hyldest: - En vældig stor røv

Se også: Ståle i nyt hårdt angreb: - Det er en skændsel!

35 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere