Fitness.dk bløder: FCK skal redde skidt Parken-regnskab

Sportslig succes for FCK er forudsætningen for overskud i år i Parken

Parten Sport & Entertaintments seneste regnskab ser ikke alt for godt ud. Nu er det op til FC København at rette op på det med europæisk succes. (Foto: Claus Bonnerup)
Parten Sport & Entertaintments seneste regnskab ser ikke alt for godt ud. Nu er det op til FC København at rette op på det med europæisk succes. (Foto: Claus Bonnerup)

Hvis Parken Sport & Entertainment skal give overskud i 2016, kræver det sportslig succes for Ståle Solbakkens tropper.

Det er ikke nok med fremgang for Fitness.dk, Lalandia eller et mesterskab til FC København.

Der skal mindst et europæisk gruppespil i Europa League på kontoen, før Parken kan se frem til et forventet overskud på 45-55 mio. kr. for 2016.

Til trods for, at FCK lige nu ligger til mesterskabet, har Parken ikke direkte budgetteret med Champions League i år.

Se også: FCK savner Champions League - dyk i kassen på 76 millioner

Men i 2013 lagde klubben en plan, hvor ambitionen hed Champions League i to af de fem følgende år. FCK opfyldte ambitionen i 2013, glippede i 2014 og 2015. Derfor skal Ståle Solbakkens mandskab spille Champions League enten til efteråret eller senest i 2017 for at opfylde målsætningen.

- Det er tydeligt for enhver, at Parken er en fodboldforretning. Som billedet ser ud nu er det udelukkende de sportslige resultater, der skal skabe et plus i forretningen, forklarer finanseksperten Martin Lykke, der er stifter af NP Investor.

Han uddyber:

- Jeg er overbevist om, at det længe har været Parkens plan at gøre sig uafhængige af de sportslige resultater på fodboldbanen. Men det er endnu ikke lykkes. Lalandia har udviklet sig fint, mens det kniber mere for Fitness.dk, der præsenterede et underskud på 28 millioner.

Christian Keller og Brøndby har kæmpet om overskrifterne den forgangne uge. Superligaen - 14. mar. 2016 - kl. 10:52 Dommen over skandale-ugen: Randers er gået Kellerkold!

I 2015 blev det også dyrt for Parken, at FCK fik fiasko på den europæiske scene. Det kostede klubben et stort millionbeløb og betød, at Parken landede i et minus på 46 mio. kr. før skat. Årets resultat endte på et minus på 34,4 mio. kr.

Omsætningen i fodboldbutikken – FCK – faldt således 53,5 mio. kr. til 195,9 mio. kr. Det markante fald skyldes alene den manglende deltagelse i et europæisk gruppespil.

Bestyrelsesformand Bo Rygaard slog efter fremlæggelsen af årsregskabet fast, at europæisk gruppespil for FCK er hele forudsætningen for, at Parken kan opfylde den økonomiske målsætning om et plus for 2016.

Til trods for underskuddet gav formand Bo Rygaard overfor Børsen udtryk for, at han var tilfreds med den måde Parken havde valgt at satse for ét år siden, hvor man investerede massivt i FC Københavns mandskab.

Se også: Ståle: Vi angreb så voldsomt, at vi blev trætte

Det kan også ses i regnskabet på transferunderskuddet, som i 2015 udgjorde 46,8 mio. kr. med baggrund i de massive investeringer, Ståle Solbakken foretog for at forstærke sin trup.

Markedet reagerede rimeligt på Parkens årsregnskab. Aktiens steg et par procent mandag.

Parken forventer i 2016 en omsætning på 1,2-1,25 mia. kr.

Det har ikke for Ekstra Bladet været muligt at få en kommentar fra Bo Rygaard.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere