Fitness.dk ikke i form: FCK sænker forventningerne

Lukning af flere Fitness.dk-centre får selskabet bag FCK til at sænke forventningerne til 2017-regnskabet

Bo Rygaard, Parkens bestyrelsesformand. Foto: Lars Poulsen
Bo Rygaard, Parkens bestyrelsesformand. Foto: Lars Poulsen

Parken Sport & Entertainment, selskabet bag fodboldklubben FC København, nedjusterer forventningerne til årsregnskabet 2017.

I fredagens delårsrapport skriver selskabet, at man budgetterer med et overskud på 40 til 55 millioner kroner i stedet for de tidligere udmeldte 60 til 80 millioner kroner.

Det skyldes især problemer med at lave god forretning i flere fitnesscentre.

- Ændringen kan primært henføres til fitness.dk, herunder bestyrelsens beslutning om lukning af urentable centre, skriver selskabet i rapporten.

Det fremgår også, at selskabet i årets første tre måneder havde et underskud på 24,8 millioner kroner, mens man i samme periode sidste år havde overskud på 13,4 millioner kroner.

En af årsagerne til det ringere resultat er færre indtægter fra spillersalg, skriver selskabet.

FAKTA: Parken er fitness, ferie, fodbold og kontorejendomme

Parken Sport & Entertainment er et dansk selskab, der blev børsnoteret i 1997.

Fredag har Parken præsenteret regnskab for første kvartal med et underskud på 24,8 millioner kroner og markant sænkede forventninger til årets bundlinje.

Læs om Parken her:

* Selskabet har sit udspring i fodboldklubben FC København, men fodboldaktiviteterne udgør i dag kun en del af selskabets samlede indtægter.

* FC København står også for aktiviteter omkring hjemmebanen Telia Parken i København.

* Derudover driver Parken Sport & Entertainment følgende virksomheder:

* Lalandia - ferie- og aktivitetscentre samt feriehusudlejning og - salg.

* Fitness.dk - landsdækkende kæde af fitnesscentre.

* Endelig udlejer Parken Sport & Entertainment også kontorejendommene i de fire tårne i Telia Parken.

* Parken Sport og Entertainment-koncernen har tidligere også omfattet ejerandele i FCK Håndbold, en fodboldskole i Sydafrika, Rockshow, Billetlugen og DK4, men selskaberne er enten ophørt, eller andelene er solgt.

Kilde: parken.dk

Se også: Politiet slår alarm før pokalfinale: Frygter slåskampe og store konfrontationer

Se også: Se tallene: Her er FCK bedst i hele Europa

Se også: FCK når nye højder: Her topper de i hele Europa

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen