Flyvefærdig Falk: Ikke FCK for evigt

Ståle Solbakken forventer at råde over nøglespilleren Rasmus Falk i næste sæson, men selv har fynboen lagt en plan

Jeg går aldrig ud og siger for meget om, hvad der skal ske hvornår, for det går typisk ikke op alligevel, siger Rasmus Falk med et grin. Foto: Jens Dresling
Jeg går aldrig ud og siger for meget om, hvad der skal ske hvornår, for det går typisk ikke op alligevel, siger Rasmus Falk med et grin. Foto: Jens Dresling

En god og loyal indsats for klubben gennem fire år og en alder, der har sneget sig op på 28 år.

Den type talkombination kunne karrieremæssigt pege mod et forestående klubskifte fra FC København til en udenlandsk klub, for den slags underliggende aftaler indgår Ståle Solbakken tit med sine profiler, men det behøver slet ikke blive tilfældet for Rasmus Falk.

- Jeg planlægger med ham og ikke uden ham til næste sæson, bemærker FCK’s manager, som dog erklærer sig villig til at kigge på alle tilbud på den elegante midtbanegeneral.

Set udefra kunne den milde fynbo måske ligne typen, der er tryg ved det, han har, og måske ikke nødvendigvis skal spiller uden for landets grænser. Men den tese afviser han med et stille smil.

- Jeg har det rigtigt fint her. Jeg er glad i København og har gode mennesker omkring mig. Jeg føler, at jeg lægger på og blive bedre til mit job. Jeg har fået mange europæiske kampe på bagen her, så det internationale har jeg også fået med, siger han efter fredagens hedeslag af et træningspas.

- Men, siger han så med eftertryk.

- Der ER en plan. Det er ikke sådan, at jeg skal blive i FC København for evigt. Den plan kender folk, der skal kende den. Ståle og et par stykker mere.

- Når tiden passer for mig, og for ham og for klubben, så kigger vi på det. Indtil da gælder det om at gøre det så godt som muligt og tage en opgave ad gangen, siger elegantieren, som vel også drømmer om en EM-slutrunde på hjemmebane.

Også Rasmus Falk vil gerne prøve sig af i udlandet, men timingen skal være den rigtige. Foto: Jens Dresling
Også Rasmus Falk vil gerne prøve sig af i udlandet, men timingen skal være den rigtige. Foto: Jens Dresling

- Generelt er mit fokus ret kortsigtet. Jeg går aldrig ud og siger for meget om, hvad der skal ske hvornår, for det går typisk ikke op alligevel, siger han med et grin.

For godt en måned siden købte han villa på en af Odenses bedre adresser.

- Nu blev det en god historie, fordi Christian Eriksen havde købt hus i samme område kort forinden, fortæller han om barndomsvennen.

- Men det er altså et køb til fremtiden. Det skal lejes ud nogle år, og det kan være, jeg aldrig kommer til at bo der, siger Rasmus Falk, der på grund af coronakrisen måtte udskyde sit junibryllup med kæresten Jacqueline Østergaard.

Se også: Ståle før knaldkampe: Det har været ekstremt

Jürgen Klopp fik endelig forløst Liverpool, og Ståle Solbakken har kæmpe respekt for hans præstation. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix Liverpool - 26. jun. 2020 - kl. 15:37 Ståle hylder sin røde kampfælle Klopp

Se også: Topspiller langer ud efter FCK-chef: Jeg blev frosset ud

35 kommentarer
Vis kommentarer