Annonce:
Annonce:

Forbløffet over FCK-transfer: Han var rygtet til større klubber

Det kommer bag på den cypriotiske journalist Marios Hadjistyllis, at Pieros Sotiriou endte i FC København, for han blev sat i forbindelse med større klubber

FCK TV har taget en snak med FC Københavns nye angriber Pieros Sotiriou. TV3 Sport
FCK TV har taget en snak med FC Københavns nye angriber Pieros Sotiriou. TV3 Sport
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC København

Skiftet havde været på vej i godt to uger, og tirsdag eftermiddag blev det så en kendsgerning: Pieros Sotiriou skifter til FC København på en femårig aftale. 

Han spillede i begge kampe - og scorede i den ene - mod de danske mestre, da hans APOEL-mandskab mødte FCK i Champions League-kvalifikationen, men derudover er Sotiriou ikke noget kendt navn i dansk fodbold.

Bedste cypriotiske spiller
Men 23 mål i 43 kampe i alle turneringer i denne sæson overbeviste FCK om hans kvaliteter, og skal man tro skriverierne i de lokale medier, var endnu større klubber også interesserede i landsholdsangriberen.

Annonce:

- Han anses for at være den bedste cypriotiske spiller, i hvert fald hvad angår potentiale, for han er ung. Det var forventet, at han ikke skulle spille for APOEL i næste sæson, og der var spekulationer om, at han kunne komme til Torino i Italien eller Olympiakos, siger Marios Hadjistyllis, der er sportsjournalist på den cypriotiske avis Politis.

- Jeg er faktisk lidt overrasket over, at Pieros skifter til København. Det er primært på grund af størrelsen på de hold, som medierne satte ham i forbindelse med. Men det er et stort hold, og det er en stor transfer for ham.

Pieros Sotiriou glæder sig til sin tid i FCK. En klub, han kalder Skandinaviens største. Foto: FC København
Pieros Sotiriou glæder sig til sin tid i FCK. En klub, han kalder Skandinaviens største. Foto: FC København

Angriberen selv lægger da heller ikke skjul på, han har skrevet under med en storklub i sin egen målestok:

- Jeg er meget, meget glad for at have skrevet under med F.C. København, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at klubben opnår sine mål og vinder trofæer. FCK er den største klub i Skandinavien og har en flot historie, som jeg ser frem til at blive en del af, siger Pieros Sotiriou til fck.dk.

Annonce:

- Jeg har selv oplevet, at både stadion og fansene er fantastiske, og jeg vil gøre mit bedste for dem på banen. Jeg glæder mig meget til at komme, men det er vigtigt for mig at holde fokus på APOEL nu og vinde mesterskabet på Cypern. Fra sommer vil jeg gøre det samme for FCK.

God i luften
Andreas Cornelius forlader efter alt at dømme FCK til sommer, og hvis Sotiriou er udset som erstatning for danskeren, tyder det på, at FCK får en spiller med den samme altoverskyggende spidskompetence. For selv om han ikke er lige så høj som Cornelius, er Sotirious bedst i luften.

- Han er meget, meget god med hovedet. Han scorer generelt mange mål med hovedet og er rigtig god i feltet. Han ser ikke så stærk ud, som han faktisk er. Han ikke er så stor, som eksempelvis Zlatan er, men meget stærk i feltet på grund af måden, han kæmper på. En fighter, siger Hadjistyllis, der også roser Sotirious afslutningsevner.

- Ud fra cypriotiske standarder rangerer hans afslutninger som 9/10. Hvis han får chancen, scorer han 9/10 gange, især hvis det er med hovedet.

Annonce:

Kan forbedre sig med fødderne
Til gengæld skal 24-årige Sotiriou stadig arbejde på at blive bedre venner med bolden. Det er allerede bedre, end det var, men spillet med fødder mangler stadig finpudsning.

- Hvis holdet for eksempel har bolden i en kontra, er det bedre, hvis Pieros ikke skal skabe chancen. Så er det bedst, hvis han afslutter. Han bliver langsomt bedre med fødderne. I begyndelse af sæsonen var jeg ved at blive sur på ham, fordi han ofte ødelagde angrebet, men det er meget bedre nu, siger den cypriotiske journalist. 

Alt i alt er Marios Hadjistyllis dog fortrøstningsfuld for, at Sotiriou bliver en succes i Superligaen.

- Jeg er ikke sikker på, at han ville få succes i Torino. Jeg tror, han passer bedre i den danske liga end eksempelvis den italienske eller en af de andre store ligaer, for han har ting, han skal forbedre. Det er bedre for ham at komme til et niveau under de bedste, som Danmark, men stadig et niveau over Cypern, siger Hadjistyllis.

- Jeg tror dog, at han stadig drømmer om at komme højere.

Ståle: Bedst at sælge stjernerne før de sumper

Annonce:

Afsløring: Angriber på plads i FCK - her er prisen

FCK tæt på bomber: Klubben har givet ham fri

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: